I dag anses spildevand som være affald fra det moderne samfund, men vandet rummer en kilde til de såkaldte biopolymerer, som kan vise sig at være en erstatning for de oliebaserede polymerer, der i dag anvendes til bl.a. plastik, tekstilfibre, klæbestoffer, maling og en lang række andre produkter.
Udsigten til at kunne tage et affaldsprodukt og forvandle det til højværdiprodukter er det, har sat REThiNk-projektet i verden. Projektet vil på kort sigt at skabe fundamentet for industriel opskalering, så man på længere sigt får en egentlig revolution af genbrug af biomasse fra renseanlæg i hele verden og ikke kun i Danmark.
Omdrejningspunktet er som sagt biopolymerer, der kan beskrives som lange kæder af molekyler, som er bundet til hinanden, og som produceres af levende organismer, blandt andet bakterier.
– Kort fortalt handler arbejdet med biopolymerer om, at man i renseanlæg producerer en masse biomasse, som reelt er bakterier, der spiser alt, der kommer ind i renseanlægget, så der kun er det rene vand tilbage, forklarer professor i kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet Per Halkjær Nielsen
– Hver eneste dag bliver der produceret mange tons biomasse, afhængig af hvor stort renseanlægget er, og det omsætter man typisk i en biogasreaktor, så man får energi ud af det. En stor del af bakterierne består af biopolymer, dvs. de klisterstoffer, de har uden om sig, og biopolymerer er efterspurgt i industrien som et bæredygtigt alternativ til oliebaserede polymerer.
Et renseanlæg rummer mange typer biopolymerer. Det skyldes, at i anlægget er der mange typer bakterier, og de bruger biopolymererne som klisterstof til at samle sig i kolonier og hæfte sig på overflader, så de ikke bare skylles ud af renseanlægget.
De stoffer kan udvindes ved at ændre på vandets pH-værdi og temperatur, og ud fra det kan man producere cellulose- og gelatineagtige biopolymerer, der kan anvendes til en række industrielle produkter.
På sigt forestiller forskerne sig regulere fabrikker, og potentielt er enormt. Alene her i landet, producerer de danske anlæg hundredtusindvis tons bakterier årligt.
Som en oplagt sidegevinst kan man høste mineraler og andre værdifulde bestanddele fra spildevandet, som ankommer til renseanlæggene, for eksempel fosfor, som er på EU’s liste over kritiske råstoffer, som det kan blive svært at skaffe i fremtiden.
– Der er et stort potentiale i det, hvis der er firmaer, der kan se, at produktet kan bruges til noget, og at de vil investere i at teste og udvikle det. Og det kræver, at vi får lavet pilotskalaanlæg, så vi kan producere ikke bare gram, men kilo og om et par år mange tons. Vi kan tage 20-30 procent fra biomassen og lave det til biopolymerer, som kan erstatte olieprodukter, men det erstatter faktisk også tang. I dag bliver mange biopolymerer produceret af tang fra store tangskove, som er truet. Så hvis man kan finde andre måder at udvinde biopolymerer, er det en klar fordel også for miljø og biodiversitet, påpeger Per Halkjær Nielsen.
I REThiNk-projektet samarbejder med Aalborg Universitet med Delft University i Holland og Aarhus Universitet, og forskerne har netop offentliggjort deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Current Opinion in Biotechnology.
Kilde: Aalborg Universitet