Dagen igennem torsdag d. 25. april 2024 vil der blive plantet skoleskove, bygget kvashegn, spist grønne fællesmiddage og startet samtale over frokostbordene i landets kantiner: Hvad kan vi gøre anderledes?
Klimahandledagen er Danmarks nationale handledag for klimaet, og en anledning for alle danskere om at gå sammen med deres naboer, kollegaer eller fodboldhold for sammen gøre deres hverdag en smule grønnere.
Sidste år testede Grønne Nabofællesskaber med hjælp fra Veluxfondene, om man kunne få gang i samtalerne om klimaet, hvis man fik involveret alt fra kantinerne i kommuner som Roskilde og Svendborg, til nabofællesskaber fra Nørre Snede til Frederikssund. Målet på 5.000 deltagere blev gjort til skamme, da mere end 10.000 danskere var engageret på dagen.
I år er ambitionerne langt større og partnerkredsen hastigt voksende. Den tæller lige nu bl.a. Grøn Kirke, DOX Danmark, Danmarks Biblioteksforening, Praktisk Økologi, Meyers, Kommunernes Landsforening, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner. CONCITO er videnspartner og VELUX-fondene støtter tilblivelsen af dagen økonomisk.
Hvad nytter klimahandling i fællesskab?
Da FNs klimpanel IPCC udgav deres sidste rapport, var det med anbefaling om, at man igangsætter mere vidtrækkende politiske tiltag, og at man involverer borgerne direkte i den grønne omstilling. Herhjemme har CONCITO og Deltager Danmark set på, hvilken rolle vores hverdagsforbrug spiller i det samlede regnskab. Resultatet er en hvidbog med konkrete anbefalinger på de klimahandlinger, vi skal have gang i for at komme i mål med den nødvendige omstilling af alle dele af det danske samfund.
-Det er helt rigtigt, at det ikke er den enkeltes ansvar eller den enkeltes røde bøffer, som gør udslaget for Danmarks udledninger af drivhusgasser. Men med det fokus mister man også blikket for den større pointe, nemlig at vi bliver nødt til at ændre vores vaner for at få en rig hverdag, som ikke slider på planeten. Og når vi i fællesskab ændrer vores opfattelse af, hvad et ”godt måltid” er, eller hvad ”en smuk have” er, så rykker vi også noget på de store udledninger, fortæller Rune Baastrup, direktør i Deltager Danmark samt Teknologirådet og medforfatter til Hvidbogen.
-Vi kan se i forskningen, at der findes sociale tipping points, hvor få menneskers ændrede adfærd kan få store forandringer til at rulle. Håbet med Klimahandledagen er, at det kan fungere som en anledning til at få nok involveret, så nye grønne vaner går hen og bliver normen – ét nabofælleskab eller én kantine ad gangen, siger han videre.
Ifølge Bent Mariager skal vi turde tro på hinanden og på os selv.
-Nogen må gøre noget. Det er ofte den reaktion, som jeg får, når snakken kommer over på klimaet, siger Bent Mariager, som var med til at stifte Grønne Nabofællesskaber for at finde andre som ham selv, der gerne ville gøre hverdagen mere klimavenlig.
-Men folk er i tvivl om, hvorvidt det nytter, at de selv gør noget. Og hvad det så skulle være? Man taler så meget om konceptet grøn omstilling, men det betyder i virkeligheden, at vi skal stykke en ny hverdag sammen, som ikke går ud over planeten, som vores hverdag jo gør lige nu. Hvordan skal den så se ud? Jamen, det er jo det, vi alle sammen skal være med til at finde ud af, siger han afslutningsvis.
Se mere på klimahandledag.dk, hvor man kan melde sig til en aktivitet og blive hjulpet i gang med værktøjer og guides, så det bliver let at gå sammen om klimahandling med sine venner, fodboldklub eller kollegaer.