Vi flyver stadig, køber alt for meget tøj, landbruget producere tonsvis af kød og trods et stigende elbilssalg, er der langt til en egentlig elektrificering af transportsektoren.
Det er bare nogle af de områder, som måske skal ændres radikalt, hvis vi skal nå at give klimaet en hånd. Og de unge er klar til de radikale forslag. Det stod klart, da Det Nationale Klimatopmøde 2024 sluttede.
Her var tre unge på scenen, for at give deres bud.
– Vi har ligesom set før i historien, at nogle gange skulle der noget radikalt til, for at der rent faktisk skete noget, og det er vi sådan set klar til, mange af os, fortæller en af de unge deltagere.
De er med på at gro deres egne afgrøder og sy deres tøj hvis det er det der skal til. De kalder desuden på kvalitet og et opgør mod brug-og-smid-væk-samfundet.
Klimatoriums intention med at invitere de unge med til årets klimatopmøde var at give de unge en stemme og mulighed for at bidrage aktivt til, hvordan vi går til klimakrisen.
Ungdommens input bakkes op af Sebastian Mernild, klimaprofessor fra SDU Climate Cluster, som forklarer, at vi bliver nødt til at gøre tingene anderledes end vi hidtil har gjort. Vi må ud af vores normale bokstankegang og vi må tænke tværfagligt, hvis vi skal skabe en ønskværdig fremtid for verden.
For selvom skybrud nærmest er blevet hverdagskost, det blæser mere og flere har mærket oversvømmelser på egen hånd, er klimaforandringerne dårligt nok begyndt, påpeger han.
– Det vi ser nu er begyndelsen på noget, der bliver vildere, mere intenst og mere ekstremt, når vi nu bevæger os adskillige årtier ude i tid. Og det er jo fordi, vi ikke har fået styr på vores udledning af drivhusgasser i et globalt perspektiv, siger han.
Og selvom de unge således kommer til at betale for tidligere generationers overforbrug, ligger der ikke en hævntørst. De er ret klare i deres holdning.
– Det er ligesom når man leger far, mor og børn som lille: én skal jo være faren, og så må man jo bare tage den.
Kilde: Klimatorium