I 1850’erne blev Horsens Statsfængsel opført. Nu kan en stor del af murstene bliver genbrugt andre steder. En kvalitetsvurdering foretaget af Teknologisk Institut viser, at de 170 år gamle mursten er af en så høj kvalitet, at de sagtens kan genbruges.
Baggrunden for overhovedet at få adgang til de mange mursten skyldes, at FÆNGSLET i Horsens, der jo ikke er et fængsel i dag, men en kulturinstitution, skal i gang med en renovering, hvor hele vestfløjen skal åbnes op.
For Lars Peter Salmonsen fra Teknologisk Institut, har opgaven i FÆNGSLET i Horsens været en spændende, og til tider overraskende, opgave, som i sidste ende tilfører vigtig viden og stor værdi til bygherre.
Fængslets ydermure består af massivt murværk i ca. 80 cm tykkelse og dermed er der potentielt rigtigt mange mursten at genbruge. Bygningens alder og størrelse betyder dog også, at der formentlig er brugt mursten fra mange små teglværker. I starten af 1850’erne, hvor fængslet blev opført, var der generelt meget stor variation i kvaliteten – dels på grund af tidens produktionsmetoder, og dels fordi produktionen foregik på mange små lokale teglværker i og omkring Horsens, forklarer Lars Peter Salmonsen.
Tidlig involvering skaber størst værdi for bygningsejer. Lars Peter Salmonsen er derfor glad for at være inddraget tidligt i renoveringsprocessen, hvor hans arbejde skaber størst værdi.
Under besigtigelsen blev murværket desuden gennemgået for skader, og det blev vurderet, om skaderne hang sammen med enkelte murstensleveringer eller med murværkets grad af eksponering.
Konklusionen var, at samtlige skader på murværket var opstået i forbindelse med særlig belastning, som kan være uhensigtsmæssig udførelse eller mangelfuld vedligeholdelse gennem tiden, fx utætte sålbænke og tagrender eller saltbelastning på grund af tøsaltning. Derudover har alle udvendige mursten klaret knap 170 års belastning fra vind og vejr på en meget udsat beliggenhed og i en konstruktion, hvor de hverken er beskyttet mod slagregn eller frost. Det er alligevel noget og det giver grundlag for sige, at de kan holde til den belastning, de vil blive udsat for i langt de fleste moderne byggerier, siger Lars Peter Salmonsen.
Selvom undersøgelsen af stikprøverne viste, at der er stor variation i råmaterialerne, og dermed bekræfter formodningen om, at man har anvendt mursten fra flere teglværker, så viste analysen også – og her er vi tilbage til de overraskende resultater – at samtlige prøver udtaget både ind- og udvendigt var relativt højt brændte mursten med god frostfasthed.
Det er faktisk lidt overraskende og ikke særlig tidstypisk, at man har valgt at bruge mursten af meget høj kvalitet, også på steder hvor det ikke var strengt nødvendigt. Det tyder på, at man har haft midlerne til kun at bruge de allerstærkeste byggematerialer, og det betaler sig virkelig her 170 år senere, for det er et særdeles godt udgangspunkt for genbrug og betyder, at murstenene er egnede til at få et nyt liv, siger Lars Peter Salmonsen.
Og så slutter Lars Peter Salmonsen af med lidt fun fact for de mere nørdede ud i mursten og byggeri
Jeg har ikke tidligere vurderet mursten fra et fængsel, men det var lidt finurligt, at opdage, at ydermurene i FÆNGSLET er muret med relativt svag kalkmørtel, hvilket var normen på daværende tidspunkt, og er et godt udgangspunkt for genbrug, fordi det gør murstenene lette at adskille og rengøre. Men inde i cellerne stødte vi på en uhyre stærk, cementrig puds, som var armeret med finmasket hønsetråd og kraftig ståltråd – så fængslet er tydeligvis bygget med tanke for, at det skal være vanskeligt at komme ud, smiler Lars Peter Salmonsen.