De såkaldte faststof-batterier har længe været omtalt som afløseren for de nuværende Li-ion batterier. Højere energitæthed, hurtigere og billigere produktion er bare nogle af fordelene.
Nu ser det ud til, at batterierne bliver til virkelighed. Allerede næste år er virksomheden Solid Power klar til at sælge batterierne. Det drejer sig om såkaldte poseceller med en energitæthed på 320 Wh/kg. Det er cirka 30 procent mindre vægt end de batterier, som de bedste elbilsbatterier har i dag
Og udviklingen stopper naturligvis ikke her. De kommende generationer vil komme op på 430 Wh/kg. Derudover er produktionen hurtig. I dag er den på relativ beskedne 100 celler om ugen, men den vil blive skaleret op til MWh-størrelsen.
Er der så slet ingen negative ting med Solid Powers nye guldæg?
Mjah, det kommer lidt på øjnene, der ser. For de nye faststof-batterier kan ikke anvendes i alle applikationer. Således forventes batterier til elbiler ikke at være klar før 2026, og så virker en energitæthed på 430 Wh/kg måske ikke mere så fantastisk.
Udviklingen af Li-ion står nemlig langt fra stille og 400 Wh/kg-grænsen forventes at blive nået allerede om 3-4 år. Altså før faststofbatterierne overhovedet er klar.
Kilde: NyTeknik