Inden klimapolitikken for alvor blev et af de mest alvorlige politiske emner, var det ofte placeringen af fx energianlæg, der mødte modstand i form af Nimby – Not In My Back Yard.
I dag er det andre argumenter, der sætter klimapolitikken indenfor ikke mindst transportområdet mere eller mindre skatmat. Argumenter, som politikere skal blive bedre til at reagere på. Kort fortalt er fire argumenter; uretfærdighed, ineffektivitet, spørgsmålstegn ved kompetence og tab af identitet.
Sammen med Henner Busch, Ellen Lycke, Eric Brandstedt og Vasna Ramasar har Jens Portinson Hylander, tidligere forsker ved Institut for Kulturgeografi og Økonomisk Geografi, og nu aktiv ved VTI , Norges Vej- og Transportforskningsinstitut, travlet opslag på de social medier igennem, ligesom de har interviewet folk fra det, man kunne kalde brændstofoprøret.
Forskningen er udført i Sverige med rod på Lunds Universitet. Idéen er at finde løsninger, så man kan mindske udledningen, men gøre det på, en måde, der bliver opfattet mere rimeligt, og her skal finde en måde at håndtere fire typiske indsigelser mod klimaindsatsen indenfor transportområdet.
Uretfærdighed:
Benzinpolitikken er økonomisk uretfærdig og rammer primært fattige mennesker i landdistrikterne, som er afhængige af bilen i deres hverdag. Omstillingen går for stærkt, hvilket er uretfærdigt over for dem, der bor på landet. Ydermere betyder øgede brændstofpriser tabt investering for dem, der har købt en brændstofdrevet bil, der kan bruges i yderligere 10-15 år.
Ineffektivitet:
Sverige er så lille, at landets emissioner ikke gør nogen forskel. Hvorfor ikke fokusere på at reducere de globale emissioner eller på andre sektorer såsom fødevarer eller luftfart? Benzinpolitikken er også ineffektiv, folk, der bor i landdistrikterne, skal bruge bilen, uanset om det koster flere penge, så prisstigningen vil have ringe effekt.
Mangel på tillid.
Mange mennesker har ikke tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger.
Tab af identitet:
At have en bil er en del af mange menneskers identitet – at gøre det sværere at eje en bil truer denne livsstil.
Det er disse fire typer af argumenter, som beslutningstagerne er nødt til at reagere på, hvis det skal lykkedes at få gennemført nyt klimapolitik, mener Henner Busch, lektor og forsker ved Lunds Universitets Center for Bæredygtighedsstudier, LUCSUS.
– Indvendingerne spænder fra spørgsmål om moral og retfærdighed til identitet og tillid. Det mest slående er, at tekniske eller økonomiske indvendinger også bliver moralsk ladede, for eksempel når det, der anses for ineffektivt, udmønter sig i at være uretfærdigt. Ved at indlæse argumenter med moralsk indhold bliver de meget sværere for beslutningstagere at reagere på.
Mens økonomisk uretfærdighed kan skræddersys ved at kompensere bestemte befolkningsgruppe, er der især to områder, som kan vise sig at være svære at håndtere; manglende tillid og et oplevet tab af identitet
Fremadrettet skal vi turde tale åbent om målkonflikter i omstillingen og om effekter af forskellige tiltag. Ikke alle kan være tilfredse, og jo længere vi udsætter det, jo mere radikale ændringer skal vi indføre, som måske bliver endnu sværere at få det brede flertal på, siger Henner Busch.
Kilde: lu.se