Fødevareemballager bliver ofte udviklet til at beskytte indholdet bedst muligt, give lang levetid, høj opmærksomhed og alle de andre klassiske emballageting.
Men da virksomheden Nordthy, der bl.a. er kendt for snacks, skulle have en emballage til en ny serie af salte snacks og tørrede frugter, kom et nyt krav med ind over.
Emballagen skulle være i en sådan kvalitet, at den var reel anvendelig efter indholdet var tømt. Valget faldt på en spand fra serien UniPak udviklet af Berry Superfos.
Selv efter forbrugeren har spist snacksene, kan denne spand stadig genbruges derhjemme på mange forskellige måder. De kan bruges til mad, men også til at opbevare fx søm, skruer og andre småting. Når en bøtte er så god som denne, så vil kunderne ikke bare smide den ud. De vil gerne rengøre og bruge den igen til nye formål, vurderer marketingchef Jesper Lukassen fra Nordthy
Kilde: Berry Superfos