
Ved skæringsdatoen den 1. maj var der 80.000 elbiler på de danske veje. Det er en fordobling på bare ét år. Dermed kunne man tro, at den danske bilpark var hastigt på vej til at blive grøn.
Sådan er det nu ikke rigtigt, for salget af nye biler er stadig meget sort. Bilsalget ligger markant lavere i år sammenlignet med 2021, hvilket mere skyldes udfordringer med leverancerne end lysten til at købe ny bil, men ud af de biler, som trods alt stadig blev solgt, var 70 procent rene fossile varianter.
30 procent af bilerne var med stik. Ud af dem var 17 procent plug-in, som dermed syntes at have genvundet lidt momentum efter ændringen af afgiftssystemet, som gjorde dem noget dyrere.
Kun 13 procent var rene biler. Samlet set er der faktisk flere elbiler end plug-in varianter i Danmark.
De sorte briller til trods, kan elbilerne få fart, hvis de holder fast i en fordobling år for år.
Det betyder nemlig, at der i 2027 vil summe over 2,5 mio. elbiler i Danmark – i hvert fald teoretisk matematisk.
Kilde: De Danske Bilimportører