I Danmark er der over 3,7 mio. kunder til Dansk Fjernvarme og de er ganske stor stil blevet forskånet for de voldsomme prisstigninger, der har ramt kunder med el eller gas.
Men netop el har ellers været talt ind i stor i fremtidens fjernvarme. Det er formanden for Dansk Fjernvarme, Jesper Frost Rasmussen dog ikke så lun på.
Det kan lyde besnærende. Men de seneste måneders prisudsving og dyre elregninger viser, at dette ikke er den rigtige vej, hvis vi vil sikre fleksibilitet og konkurrencedygtige priser.
Formanden for Dansk Fjernvarme påpeger ydermere, at en elektrificering af hele fjernvarmen vil kræve strøm svarende til ikke mindre end 10 gange Horns Rev 3 på mere end 400 MW. Dermed vil det kræve ekstra investeringer i nye vindmøller for mellem 50 og 60 milliarder kroner, ekstra investeringer i varmelagre for 10 milliarder kroner og en udbygning af el-nettet for yderligere et to-cifret milliardbeløb.
Dog medgiver han, at der skal mere strøm på fjernvarmen.
Vi skal bruge mere strøm i fjernvarmen, end vi gør i dag. På Dansk Fjernvarmes landsmøde for 5 år siden lagde vi en plan for 500 MW varmepumper i fjernvarmen i 2025. Det når vi allerede ved indgangen til 2022. Så elektrificeringen går stærkt, men vi skal holde fast i, at elektrificeringen skal ske i takt med, at det giver mening lokalt og i takt med, at teknologierne udvikler sig, så vi netop ikke gør os sårbare, siger Jesper Frost Rasmussen.
Kilde: Dansk Fjernvarme