En finanslov kan ikke stille alle tilfredse, men den netop vedtagne 2021-udgave er faktisk tæt på, i hvert fald hvis man tager de grønne briller på. Der er ikke faldet mange knoppede ord over den loven, som et lille udpluk af kommentarerne viser:
Det er en god aftale, som kan være med til at bane vejen for en grøn genopretning af Danmark. Aftalen er fuld af tiltag, som DI og vores virksomheder har arbejdet for og efterlyst. Eksempelvis ved at sætte gang i mere grøn iværksætteri og give hjælp til omstilling i vores SMV’er. Og med de syv nye regionale vækstteams kan vi få sat endnu mere spot på, hvordan vi bedst muligt skaber ny udvikling og gang i hjulene i alle dele af landet, siger adm. direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.
En enkelt finanslov redder ikke klimaet, men der er kommet klare pejlemærker på flere centrale områder. Øremærkede midler til opkvalificering og efteruddannelse inden for klimatilpasning og grøn omstilling er helt nødvendigt, og er derfor et vigtigt element, siger formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen
Regeringen og dens støttepartier viser, at de ser økologi som en vigtig del af fremtidens landbrugs- og fødevaresystem i Danmark. Det er glædeligt og nødvendigt, hvis vi skal nå det fælles mål om at fordoble økologien i Danmark inden 2030 og dermed skabe en langt mere bæredygtig fødevareproduktion, siger Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening.