Stadig flere danskere holder et vågent øje med el-priserne og lader i stigende grad deres el-forbrug styre af prisen. Det kan være vaskemaskinen, tørretumbleren eller el-bilen, der suger strøm typisk i døgnets mørke timer, hvor strømmen ofte er billigst.
Det er ikke bare godt for privatøkonomien, men giver også en håndsrækning til den grønne omstilling.
Jo bedre vi kan blive til flytte vores energiforbrug efter den grønne elproduktion og pladsen i ledninger, des bedre udnytter vi den grønne energi, vi har til rådighed. Selvom ens private energiforbrug kan synes som en lille del af det samlede forbrug, så kan det have stor betydning, hvis vi alle bliver mere fleksible i vores energiforbrug, siger Stine Leth Rasmussen, der er vicedirektør for energieffektivisering i Energistyrelsen.
Muligheden kræver en dynamisk el-aftale, men selvom det har været muligt tidligere, er det især i de seneste seks måneder udviklingen har taget fart, viser en ny undersøgelse fra Energistyrelsen.
Danskerne er virkelig begyndt at ændre adfærd, og det er godt nyt, at en del af os har taget fleksibelt forbrug til os. Normalt tager den slags adfærdsændringer lang tid at få ind i hverdagen, men danskerne har virkelig reageret hurtigt på den aktuelle situation, og de markante prisstigninger, vi har set på det seneste. Og jeg kan kun opfordre flere til at gøre det samme, siger Stine Leth Rasmussen.
Undersøgelsen viser også, at danskerne har mange forskellige grunde til at spare på forbruget. 82 procent af danskere peger på, at man kan spare penge, men hver anden peger også på, at man samtidig gør noget godt for klima og miljø. Og endelig svarer hver anden dansker, at man også bidrager til at reducere Danmarks afhængighed af russisk gas.
Tallene viser jo bare, at danskerne også går op i det store perspektiv på den her dagsorden. Hvis vi alle gør en lille forskel, så kan det betyde meget på samfundsniveau. Som forbruger kan man ikke bare spare penge – man kan også bidrage direkte til den grønne omstilling og Danmarks forsyningssikkerhed, siger Stine Leth Rasmussen.
Kilde: Energistyrelsen