Kampen for at forhindre eller nedsætte mængden af madspild, bliver ofte koblet sammen med, at den store overproduktion af mad er skadeligt for klimaet.
Kampen mod madspild kunne måske have bedre vilkår, hvis vi i stedet rettede lyset mod de mange penge, vi kan spare. For en undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at selvom de flere siger, at det er klimaet de vil beskytte med mindre madspild, er det i langt højere grad pengepungen, de reelt bekymrer sig om.
– Deltagerne siger at de er meget enige i, at klimaet er en vigtig grund til at mindske madspild. Men når de så bliver bedt om at prioritere mellem forskellige grunde til at reducere spildet, viser det sig overraskende nok, at klimaet fylder relativt lidt: Kun 10 procent vælger ”jeg ønsker at passe på klimaet” som den vigtigste grund, mens 27 procent vælger ”jeg ønsker at spare penge” som den vigtigste årsag.
Det fortæller postdoc Camilla Falk Rønne Nissen, der har udført undersøgelsen sammen med professor Janus Mortensen og lektor Jacob Thøgersen som del af forskningsprojektet Bekæmpelse af madspild – samspil mellem værdier, valg og vaner.
– Undersøgelsen peger på, at vi måske skal tænke anderledes, end vi har for vane, hvis vi gerne vil motivere forbrugerne til at reducere madspild i hjemmet. Vi har brug for en grundig samtale om, hvad der egentlig betyder noget for os, hvis vi skal ændre de vaner, der fører til madspild. Klimaspørgsmålet motiverer nogle forbrugere, men langt fra alle.
Netop det individuelle ansvar er et tema i spørgeskemaundersøgelsen, hvor informanterne bliver spurgt, om det er deres eget eller andres ansvar at gøre noget ved madspild. Og her svarer unge og ældre meget forskelligt.
– Kun 27 procent af de unge mellem 18 og 24 år er helt enige i, at reduktion af madspild er den enkeltes ansvar. Omvendt er 50 procent af de ældre i aldersgruppen 60-64 helt enige i udsagnet om, at det må være den enkeltes eget ansvar, siger Janus Mortensen og uddyber:
– Vi har en hypotese om, at generationsforskellene blandt andet kan handle om noget så konkret som madkundskaber – altså viden om madvarer og erfaring med at begå sig i et køkken. De yngre deltagere efterlyser i højere grad end de ældre viden om, hvordan de kan reducere madspild, fx hvordan rester kan bruges i madlavningen. De er også mere tilbøjelige til mene, at det ville hjælpe dem, hvis de fx havde en app på deres telefon, der kunne fortælle, hvilke varer i køleskabet der var ved at blive for gamle.
Netop diskussionen om det kollektive kontra det individuelle ansvar er en samtale, der ofte er svært at tage i klimasammenhæng. Men den skal tages, hvis vi for alvor skal rykke noget, mener Janus Mortensen.
– Vi må tale fordomsfrit om, hvad der kan – eller bør – få os til at ændre adfærd. Er det fx klimabevidstheden, vi skal appellere til, eller er det i virkeligheden mere effektivt at gå andre veje? spørger Janus Mortensen.
Kilde: Københavns Universitet