København skal have et eget klimaborgerting, og derfor er 50.000 indbyggere i landets hovedstad inviteret med til at skabe et klimaborgerting.
Tinget skal dog ikke bestå af 50.000, men mere beskedne 36. Ud af de 50.000, der melder sig på banen, vil der blive trukket lod om en plads på tinge.
– Det svære er, hvordan vi både lykkes med klimaomstillingen og samtidig sikrer, at vi også i fremtiden skaber rammerne for et byliv med høj livskvalitet. Det kan vi simpelthen ikke diskutere os frem til inde på rådhuset kun med input fra forvaltningens eksperter. Vi har brug for at høre fra helt almindelige københavnere, hvad der fungerer i dagligdagen, og hvad der giver mening for dem, siger Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København.
Med budgetaftalen for 2023 blev det vedtaget, at der skal udvikles og etableres et klimaborgerting i forbindelse med den nye Klimaplan 2035 for at sikre et fundament for langsigtet involvering af københavnerne med fokus på de forbrugsbaserede udledninger.
Der fokuseres på forbrugskategorierne ”mad, bolig og transport”, da der er solidt fagligt belæg for, at det er de forbrugskategorier, der medfører mest CO2-udledning direkte fra borgerne.
– Hvis man medregner udledninger fra danskernes forbrug, er vi ikke ved at være i mål med den grønne omstilling. Tværtimod ville vi have brug for fire jordkloder, hvis alle i verden havde det samme klimaaftryk som os. Men det er samtidig enormt meget sværere at påvirke udledninger fra forbrug, og det vil være helt nyt at sætte mål for det, siger Line Barfod.
Klimaborgertinget skal i første omgang mødes fem gange og komme med anbefalinger til politikerne i marts 2024.
Kilde: Københavns Kommune