I Sverige er salg af alkohol stærkere end de såkaldte Folkeøl, lagt i hænderne på Systembolaget. Her har man opdaget, at kunderne gerne vil handle mere bæredygtigt, men at det til gengæld er noget nær umuligt at gennemskue, hvilke produkter, man i givet fald skal vælge.
Derfor har den statslige butikskæde indført et nyt mærke, Sustainable Choice, så det er tydeligt for alle, hvilke varer der er bæredygtige og hvilke, der ikke er.
Mærket dækker over tre kriterier:
Miljøcertificeret dyrkning og produktion (øko- eller anden miljøcertificering).
Emballage med et lavere klimaaftryk end en traditionel glasflaske.
Godkendt resultat i Systembolagets analyse af arbejdsforhold i dyrkning og i produktion.