
Bæredygtighed kædes efterhånden i stor udstrækning sammen med udledning af CO2, men det er ikke alle steder, det er lige let at få dannet sig et overblik – i så fald kan det være forbundet med store administrative udfordringer
Det gælder fx på affaldsområdet, hvor der er et stigende krav til dokumentation. Det har fået affaldsvirksomheden Junkbusters til at udvikle en ny funktion i deres affaldsrapport, der kan beregner genanvendelsesgraden og CO2-aftrykket fra det bygge- og erhvervsaffald, de håndterer.
– Virksomhederne kan få et hurtigt og transparent billede af, hvad der sker med affaldet, og samtidig slipper de for at grave sig gennem endeløse papirbunker for at få et fyldestgørende overblik, siger Steffen Rasmussen, der er stifter og CEO hos Junkbusters.
Baggrunden for, at man anvendte det meste af 2022 for at udvikle funktionen er, at netop CO2 er blevet et vigtigt målepunkt
– Stort set alt, der rimer på bæredygtighed, måles i, hvor meget CO2 man sparer miljøet for. Den tendens har også sneget sig ind i virksomhedernes affaldshåndtering, og derfor var det helt oplagt og nødvendigt at tage denne funktion med i systemets opgradering, fortæller Steffen Rasmussen.
Funktionen beskriver, hvor meget CO2, der produceres. Det kan være periodisk eller totalt, og det er muligt at få overblikket per byggeplads, per affaldstype såvel per tidsperiode eller per ordre.
Rapporterne genereres blandt andet ud fra data som antal kørte kilometer, hvilken slags lastbil der anvendes, om den kører på gas eller diesel samt hvilket sorteringsanlæg, affaldet leveres til, da behandlingen af affald kan være meget forskellig ud fra hvor den afleveres.
Kilde: Junkbusters