Ja, den er god nok. Vi har medarbejdere, som leger med Lego for at blive bedre til at laste skibene bæredygtigt, siger Kristoffer Kloch fra Innovation & Partnerships ved DFDS.
Baggrunden er ikke det bare sjov, men derimod et ønske om at gøre shipping mere bæredygtigt. Den globale maritime industri er ansvarlig for tre procent af den global udledning af drivhusgasser, med en udledning svarende til 1 milliard tons CO2 årligt.
Mange forskellige tiltag skal derfor bidrage til at gøre den maritime industri mere bæredygtig som innovation af skibsdesign, nye fremdriftsteknologier, nye grønne brændstoffer, optimering af trim, ballast vand, rute og hastighed i forhold til vejr og vind samt vedligehold af skrog og udstyr ved brug af IOT og digitale modeller, optimering af havnekald etc.
SDU har sammen med Aalborg Universitet og DFDS udviklet et simpelt trænings- og formidlingsinstrument, der sætter fokus på aspekter som havnelogistik, kapacitetsudnyttelse og stuvning af skibe og deres betydning for effektivitet og emissioner for havne og skibe.
Spillet hjælper nuværende og kommende medarbejdere til at forstå, hvordan de bl.a. booker og laster skibene optimalt og tager højde for arbejdsprocesser knyttet til havnelogistik. Bedre stuvning af gods betyder flere kroner på bundlinjen og mindre udledning af CO2. Den øgede forståelse for optimal lastning gør det nyudviklede spil til en lille, men ikke ubetydelig (spille)-brik i den grønne omstilling.
Vi har skabt et spil, som er egnet til at give nuværende, men især kommende medarbejdere og ledere i den maritime industri en indføring i terminologi og arbejdsprocesser knyttet til havnelogistik og stuvning for segmentet af RoRo eller RoPax skibe, der typisk fragter gods, især trailere og køretøjer rundt på havene i Europa, fortæller sektionsleder ved SDU Engineering Operations Management, Niels Rytter. Sammen med videnskabelig assistent Nicolai Emil Hinge har han udviklet spillet.
Spillet er semidigitalt og indebærer, at deltagerne skal afvikle kommercielle og operationelle processer for 3-6 dages afgange på en simpel rute bestående at to Lego RoRo færger, der transporterer syv forskellige kategorier af mindre end 50 rullende gods / køretøjer bygget som Lego modeller frem og tilbage mellem to havne i Europa for to forskellige kundesegmenter.
Deltagerne skal løse opgaver som at prioritere deres indtag af ordrer med henblik på at udnytte skibskapaciteten og maksimere indtjening på basis af usikre prognoser, lave stuvningsplanlægning så regler for sikkerhed overholdes og forbrug af ballastvand reduceres samt planlægge og eksekvere læsning og lodsning af skibet, der gennemføres af terminale traktorer og chauffører.
Kristoffer Kloch fortæller, at medarbejdere i virksomheden har taget spillet til sig og er fuld af lovord over for sammenhængen mellem spillet og det arbejde, de sidder med i hverdagen. Det giver kort sagt mening.
Vi har utroligt mange IT-folk, som er sindssygt dygtige til alt med IT, men er placeret lidt langt fra virkeligheden i virksomheden. Via RoRo-spillet får de en god forståelse for den lange række af beslutninger, som hele vores operationelle styrke sidder med til dagligt. Hvordan laster man f.eks. optimalt, hvis vi transporterer vindmøllervinger, farligt gods og trailere med fisk på samme overfart? Det stiller krav til, hvor de forskellige ting skal stå.
For at understøtte det fysiske spil, er der udviklet et digitaliseret informations-flow og beslutningsstøttende værktøj, som deltagerne skal arbejde i undervejs. Det indsamler også data om de beslutninger, som deltagerne foretager, og spillet rummer således en endelig kalkulation af hvordan de har præsteret på områder som økonomi, omkostninger, emissioner etc. samt for både havn og skib.
Kilde: SDU