Jo højere tal der lyser op på ens bankbog, jo mindre tilbøjelig er vi til at stå i køkkenet og lave egen mad. I stedet står på take away og færdigretter.
Udviklingen er en såkaldt global megatrend, og dækker således ikke bare over de danske husstande, men kan ses i stort set alle lande. Det er en megatrend, som seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Købehavns Universitet har dykket ned i.
Jo mere økonomisk velstand vi har, jo mindre mad laver vi selv. Vi køber flere retter, der bare skal opvarmes, og vi bestiller mere take-away. Det er en global trend. Og den følger Danmark også, påpeger Henning Otte Hansen.
Danskere stå i gennemsnit i 47 aktive minutter i køkkenet.
I Indien og Tyrkiet, hvor BNP’en per indbygger er lav, bruger folk i gennemsnit 74 minutter på at lave mad og vaske op om dagen. I den modsatte ende af kurven ligger USA, hvor indkomsten er meget høj, og hvor den gennemsnitlige amerikaner bruger 30 minutter i køkkenet.
Tallene tyder på, at indkomsten er den primære drivkraft bag udviklingen, men der er flere faktorer i spil, lyder det fra Henning Otte Hansen.
Når andelen af udearbejdende kvinder stiger i et land, skaber det ikke kun større købekraft for husstandene, men giver også mindre tid. Og den fritid, vi har, vil vi gerne bruge på noget andet end at stå i køkkenet. Det er Maslows behovspyramide, siger Henning Otte Hansen.
Også andre ting skubber i samme retning. Der er langt flere singler. I fx København er over halvdelen af alle husstande enmandshusstande. Samtidig er familierne blevet på færre individer. Begge dele skubber på lysten til selv af lave mad.
Teknologien har bidraget til trenden, bl.a. fordi mobil-apps og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at bestille mad udefra. Derudover er omkostningerne ved masseproduktion i fødevaresektoren blevet mindre, hvilket har givet billige alternativer til den hjemmelavede mad.
Og der er næppe tegn på, at det er en trend, som stopper. Faktisk vil det formentlig gå den anden vej. Cirka halvdelen af måltiderne i USA bliver spist uden for hjemmet i dag. Udviklingen smitter også af på boligen. I New York og London ser man lejligheder, der bliver bygget helt uden køkkener. Og ser man historisk på det, har en masse af de store trends, fx burger-kulturen, havnet også her i Danmark før eller senere
Men udviklingen i vores madkultur er ikke uden konsekvenser. En af dem er gennemsigtigheden, mener forskeren:
Det bliver nok sværere og sværere at kunne synliggøre råvarernes kvalitet og sporbarhed. Hvis man som forbruger fx går op i at købe lokale råvarer eller gerne vil kende CO2-aftrykket for sin pizza – det kan man ikke gennemskue i en færdigret eller et takeaway-måltid. Det er en af ulemperne ved denne trend, siger Henning Otte Hansen.
Trenden kan også påvirke andre steder. Landmændene vil kunne mærke det på deres indtjening. Det skyldes, at den enkelte landmands andel af den endelige fødevare bliver mindre. Baggrunden er, at kæden fra landmanden til maden står på bordet er meget længere. Vejen fra jord til bord går omkring en masse forarbejdning, indpakning, transport og andet. De lange kæder betyder også et øget spild af råvarer.
Og så kan det også gå ud over dyrevelfærden.
Efterspørgslen på convenience food står over for kravet om bedre dyrevelfærd. For det er svært for en landmand, der gerne vil prioritere høj dyrevelfærd, at få den nødvendige merpris for sine produkter, hvis råvarerne bare skal indgå i færdigretter. Så vi ser altså i disse år nogle konfliktende globale trends på fødevareområdet, påpeger Henning Otte Hansen.
Kilde: Københavns Universitet