Vi står med opgaven om at sikre energi nok og samtidig gøre det på mindst mulig plads. I løbet af de kommende 25 år vil det danske energibehov blive fordoblet, og skal vi følge med den udvikling, er der behov for en markant forøgelse af energiproduktionen – også på land.
Det giver en udfordring, for der er ikke så meget Danmark. Derfor gælder det om at udnytte det på den mest hensigtsmæssige måde, påpeger Concito i en ny rapport ’Energiproduktionens betydning for fremtidens arealanvendelse’.
Den nye rapport belyser størrelsen på arealaftrykket af energiproduktion og CO2-fangst. Analysen estimerer arealaftrykket af forskellige energiteknologier og beregner det afledte arealbehov af CO2-fangst og Power-to-X.
For der er markant forskel på, hvor meget de forskelle energiformer fylder. Mens vi kan hive cirka 17 MWh pr. år fra én hektar via biomasse, kan vi tilsvarende få omkring 800 MWh fra solceller i samme tid og plads, og bliver solcellerne kombineret med vindmøller er vi oppe på 1.000 MWh.
– Energiproduktionen skal indtænkes i en national arealstrategi. Jo mere CO2 vi i fremtiden skal fange, og jo mere flydende energi vi vil eksportere, jo større er arealaftrykket fra energiproduktionen. Både placering og størrelsen på det areal vi afsætter til energiproduktion, har betydning for både energisystemets funktionalitet og for andre arealanvendelser, siger analytiker hos Concito, Amanda Fehler Vallgårda.
Danmark har sat kurs mod at blive klimaneutral og på sigt klimapositiv, hvor vi fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end vi tilfører. Det kræver både CO2-fangst og -lagring. Det kan enten ske på naturlig vis, fx ved planters optag af CO2, eller ved hjælp af forskellige teknologier, fx DAC (hvor man suger CO2 ud af atmosfæren) eller CCS (hvor CO2 opfanges ved storstenen og lagres). Både DAC og CCS er energiintensive teknologier og produktionen af energien kræver plads.
Problemstillingen er i øvrigt langt fra en dansk udfordring. Det globale areal, der skal bruges til energiproduktion, forventes at blive seksdoblet frem mod 2050. Stigningen skyldes dels en øget generel energiefterspørgsel globalt, men også at vedvarende energiproduktion såsom solceller og vindmøller, i stigende grad skal overtage produktionen.
Kilde: Concito