
Virksomhedsledere fra 27 førende virksomheder, kræver ambitiøse og troværdige indsatser til at tage mere målbare og ambitiøse skridt for en mere bæredygtig fremtid.
Underskriverne er vidt fordelt rundt i det danske erhvervsliv – lige fra de allertungeste som Novo Nordisk og Mærsk, til Pension Danmark, Rambøll, Salling Group, Solar, Stark Group
Erklæringen blev lanceret tidligere mandag ved FN’s 78. Generalforsamling under Climate Week i New York, der finder sted fra den 17.-23. september 2023.
I CEO-erklæringen kommer de 27 virksomheder med anbefalinger til, hvordan regeringer over hele verden kan arbejde for en hurtigere grøn omstilling til gavn for virksomheder. Disse omfatter:
Fremskyndelse af investeringer i grønne og energieffektive løsninger i stor skala.
Fortalerarbejde for solide lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder grønne investeringer og sikrer, at frontløbere ikke straffes.
Støtte til virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, er nødvendig for at tilskynde dem til at handle i partnerskaber og opstille ambitiøse bæredygtighedsmål.
Adgang til grøn finansiering som nøglen til at styrke energiomstillingen.
Et stærkt, fortsat partnerskab.
I FN’s hovedkvarter i New York har generalsekretær António Guterres for nylig opfordret det internationale samfund til ambitiøse og troværdige forpligtelser, samt klare og transparente planer og løfter om at “redde SDGerne”. Med et par måneder til COP28 er der et resolut og stærkt behov for at tage mere konkrete handlinger for en retfærdig og grøn omstilling til en net zero fremtid.
De 27 virksomheder bag den fælles CEO-erklæring: Ambu, A.P. Møller-Mærsk, Arla, Carlsberg, Coloplast, COWI, Danish Crown, DSV, FLSmidth, Grundfos, ISS World Services, Nilfisk, Norlys, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Pension Danmark, Rambøll, Salling Group, Solar, STARK Group, TDC Net, The LEGO Group, Topsoe, Velux, Vestas og Ørsted.
Kilde: Stark Group