Mange anser Danmark for at være et grønt foregangsland, men der er potentiale til at gøre mere, når det kommer til grøn innovation og teknologisk udvikling på vejen mod Danmarks ambitiøse klimamål.
Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger politiske redskaber til at øge den grønne innovation, og hvor godt de enkelte redskaber virker.
De fire er arbejdskraft, forbedret afkast, gode lånemuligheder og bedre samspil
Innovationspolitikken bør være et vægtet politikområde i den økonomiske debat på linje med arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik og erhvervspolitik. Grøn innovation er nemlig både godt for klimaet og for dansk velstand, og samtidig kan vi vise vejen for andre lande i verden, siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Når virksomheder udvikler nye varer eller produktionsteknologier, har de brug for nogle inputs. De trækker blandt andet på den viden, der allerede eksisterer. Og de har brug for noget arbejdskraft, som kan udvikle nye idéer ud fra den eksisterende viden. De inputs koster noget, og omkostningen skal dækkes af et fremtidigt afkast. Da omkostningerne og afkastet ikke falder på samme tid, kræver det, at virksomhederne har god adgang til kredit.
Grundlæggende er der tre typer af politikværktøjer til at sætte skub på innovationen. For det første kan vi som samfund forbedre virksomhedernes adgang til de inputs, de skal bruge for at lave innovation. For det andet kan vi som samfund øge virksomhedernes fremtidige afkast af innovation. Og for det tredje kan vi forbedre virksomhedernes mulighed for at låne penge, siger Jon Nielsen.
Samtidig er der brug for et bedre samspil for at forløse de tre grundlæggende politikværktøjer.
Amerikanerne har netop besluttet at investere 250 milliarder dollars i teknologisk forskning, kunstig intelligens og bioteknologi. Joe Bidens store innovationspakke skal tage den teknologiske kamp op med Kina, og på den måde er innovation virkelig blevet storpolitik. Herhjemme får innovationspolitikken ikke den samme opmærksomhed, og det er en skam, siger Jon Nielsen.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd