
Volvo Cars fabrik i Torslanda, en forstad til Gøteborg, er virksomhedens første komplette bilproduktionsanlæg, der opnår fuld CO2-neutral status.
Bilproducenten betragter et produktionsanlæg som CO2-neutralt, når der ikke registreres en nettoforøgelse af drivhusgasudslip som følge fabrikkens brug af el og varme.
Torslanda-fabrikken, som er virksomhedens ældste, har været drevet af CO2-neutral elektricitet siden 2008. Den har nu også CO2-neutral opvarmning. Halvdelen af anlæggets opvarmning kommer fra biogas, mens den anden halvdel overvejende kommer fra industriel overskudsvarme.
Udover at at blive CO2-neutral reducerer Torslanda-fabrikken også konstant den mængde energi den bruger. I 2020 sikrede målrettede driftsforbedringer en årlig energibesparelse på næsten 7.000 megawatt-timer (MWh), svarende til det årlige energiforbrug i over 450 svenske parcelhuse.
I de kommende år planlægger Volvo Cars blandt andet at foretage yderligere effektivitetsopgraderinger af belysnings- og varmesystemerne, hvilket skal resultere i yderligere årlige energibesparelser på ca. 20.000 MWh inden 2023.
Disse energibesparelser er en del af ambitionen om at reducere energiforbruget pr. bil fremstillet i virksomhedens produktionsnetværk med 30 procent i 2025.