Dansk eksport af energiteknologi er ikke længere lig med vind-teknologi, viser de seneste tal fra Energistyrelsen for 2021. Fra 2019 til 2021 er eksporten af dansk vindmølle-teknologi faldet fra cirka 64 mia. kr. til lige over 49 mia. kr.
Faldet er tæt knyttet til nogle manglende energipolitiske beslutninger i de lande, der normalt har købt vindteknologi. Det er nærområdet som UK og Tyskland, ligesom USA er på kundelisten.
Ydermere var netop 2019 et rekord for den danske vindmølle-industri.
Når den samlede energieksport ikke er faldet, men lå i 2021 på 105 mia. kr., skyldes det omfordeling af de forskellige segmenter indenfor hele energiområdet. I stedet for servicesalget, som blev hårdt ramt under corona-pandemien, har vareeksporten taget over.
Og i stedet for at sælge vindmøller, har der været en stigning i salget af bioenergi- og fjernvarmeteknologi.
Eksporten af energiteknologi og -service har siden 2014 været på over 100 mia. kr. om året. Eksporten er fra 2010 til 2021 steget med 38 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,3 procent af den samlede danske vareeksport i 2021.
Kilde: Energistyrelsen