Der er et stort potentiale i at gøre huse ”intelligente” med IOT-teknologi. Det kan både spare energi og optimere indeklimaet.
For nogle år siden fik automationsfirmaet Beckhoff til opgave sammen med Grundfos at sætte et energistyringssystem op i 156 lejligheder på et kollegium i Aarhus.
Egentlig en meget traditionel opgave. Sammen med Grundfos satte Beckhoff de ca. 3.000 sensorer rundt i lejlighederne til at logge – hvert 5. sekund samlede de data fra målerne, der alle var connected via firmaets styringssoftware.
Tallene blev sendt til et hold studerende på Aarhus Universitet, og de gik straks i gang med at knuse data.
– Så begyndte de at melde tilbage til os: Det gav et nyt billede af hvorledes huset egentlig ”levede”, hvornår gav det bedst mening at ventilere, på hvilke tidspunkter brugte huset mest varme og vand, en masse information om hvordan huset arbejder, siger Michael Nielsen, direktør i Beckhoff.
– De anede ikke, hvor de her data kom fra. Alene ud fra tallene kunne de se, hvad der skete hvornår. Så optimerede vi styringerne ud fra deres beregninger, og det gav kæmpe store besparelser.
Også indeklimaet blev markant forbedret, da huset blev intelligent og begyndte at tage hensyn til beboerne og deres adfærd i stedet for nogle faste indstillinger.
Skræddersyet indeklima
Michael Nielsen og Beckhoff ser et kæmpe potentiale i at bruge data til at gøre bygninger mere intelligente.
– Vi arbejder med eksperimenter fra udlandet, hvor der bliver kigget på klimaanlæg i storcentre. Der holder vi øje med, hvor folk bevæger sig hen via små sensorer, der detekterer bevægelserne, og så indstiller de fx deres ventilation efter det, forklarer han.
Man flytter så at sige det gode indeklima med derhen, hvor folk befinder sig – i restauranterne til frokosttid, i supermarkederne når de fleste køber dagligvarer osv.
– På den måde kan man virkelig optimere energiforbruget og skræddersy indeklimaet, fortæller Michael Nielsen.
Et hus, der kender vejrudsigten
De intelligente bygninger er stadig på et tidligt stadie, fordi markedet er en smule konservativt, siger Michael Nielsen:
– Det er sagt med et glimt i øjet. Hvis en investor vil bygge et kontordomicil, tager han fat i en totalentreprenør, der udbyder installation af lys, ventilation osv. Men der kunne altså være en ide i, at de her ting snakker sammen, og det er svært at gå ind og rette efterfølgende.
Hvis anlæggene fra begyndelsen er intelligente, så ser Michael Nielsen nærmest ingen begrænsninger for, hvad man kan styre.
– Det kan være, man kan koble det sammen med infrastruktur, så bygningerne kender busplanerne og kan tænde for varmen, når folk er på vej. Det kan også være, at vi kan få data fra DMI og koble klimaanlæg op på vejrudsigter. Det er meget nemt at gå ind og opdatere softwaren, så den tager og snakker sammen med ”virkeligheden”, siger Michael Nielsen.