Nu også hurtig DC opladning derhjemme

Nye smarte CCS ladekabler

De nye, kompakte CCS ladekabler er særligt designet til effektområdet op til 80 kW. De er perfekte til DC-ladestationer derhjemme, og de gør nu hurtig DC-opladning interessant for både husejere og lejere.

Fremskridt i ladeteknologi er afgørende for elektriske bilers succes. Målet er at skabe en ladeinfrastruktur, som er tilgængelig og nem til hverdagsbrug. Ladeløsninger, som muliggør hurtig opladning, så brugerne hurtigt kan fortsætte deres rejse, bliver stadig mere vigtig.

DC ladestationerne, der pt. er installeret på markedet, er primært (ultra-) hurtige ladestationer med høje ladestrømme op til 500 A i afkølede versioner og 125 A til 300 A i ikke-afkølede versioner. Køretøjsladestik og ladekabler er designet til disse ladestationer. Det er komplicerede og dyre high-end løsninger, som først og fremmest anvendes til offentlige applikationer som transportcentre og anlæg til hurtig opladning.

DC opladning sparer en masse tid

I dag benyttes AC ladestationer primært på f.eks. en virksomheds matrikel eller ved supermarkeder eller endda til opladning derhjemme. Da de fleste netværksstik og elektriske biler kun tillader 1-faset opladning, kan opladning tage mere end 10 timer. En af de vigtigste fordele ved at benytte DC ladning i stedet for AC er det mulige højere output og den tid, der spares. Med en DC ladestation lades bilen op til 10 gange hurtigere end med en almindelig stikkontakt. Derfor skal der forventes en stigende efterspørgsel efter DC ladekabler i det lavere effektområde.

Der er to grunde til dette: Med private DC ladestationers udbredelse er bilproducenter i stand til at installere knap så kraftige og derfor enklere onboard ladere i deres elektriske biler. Derudover kan direkte strøm i kombination med Smart Homes, solceller og vehicle-2-home applikationer overføres til bilen og tilbage igen med minimalt overførselstab.

Hvis vi kigger på bilmarkedet og de proklamationer, som kommer fra bilproducenterne, er det tydeligt, at kørerækkevidden og dermed batterikapaciteten i batteridrevne, elektriske biler vil fortsætte med at stige i den nærmeste fremtid. Det vil også øge efterspøgslen efter hurtigere lademuligheder i private og halvoffentlige applikationer. Hurtig opladning, som kommer nærmere og nærmere på de hastigheder, man i dag kan tanke med benzin med, samt en større rækkevidde vil give ejerne af elektriske biler en god følelse af, at de ikke behøver ændre deres adfærd drastisk ift. hvad de er vant til.

Men for at opnå høje AC-ladeniveauer og dermed hurtig AC-opladning skal bilproducenter installere kraftige onboard ladere, som kan konvertere strømmen fra ladestationen til direkte strøm til bilens batteri. Det er ikke noget, der tiltaler bilproducenterne – ikke kun af økonomiske årsager, men også på grund af den begrænsede plads, der er til rådighed i bilen og den ekstra vægt for en større komponent. Selv i dag tillader mange onboard ladere kun 1-faset AC opladning; eksempler på dette er Nissan Leaf med 3,7 kW eller VW e-Golf med 7,2 kW. En DC-ladestation gør det muligt at lade selv disse biler med væsentlig højere performance.

Der er stadig efterspørgsel efter hurtig opladning

Takket være et bidirektionelt energiflow kan energien flyde på en kontrolleret måde fra bilens batteri via ladestationen til hjemmets forsyningsnet.

I dag er de første DC-ladestationer til lavere effekter blevet udviklet. De er også kompatible med solcelle- og batterilagringssystemer. Den bidirektionelle konverterteknologi muliggør interaktion mellem generering af effekt, lagring og opladning af den elektriske bil derhjemme. Den DC-ladestation, som kommer i nær fremtid, vil være i stand til at udføre V2H (Vehicle-to-Home) og V2G (Vehicle-to-grid) energiforsyning. For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter DC-ladekabler i det lave effektområde tilbyder Phoenix Contact for første gang ladekabler, der er egnede til hurtig DC-opladning derhjemme samt til sammenlignlig anvendelse i halv-offentlige applikationer. Virksomheden reagerer derfor hurtigt på en vigtig tendens inden for ladinfrastruktur. De nye DC-ladekabler, som overholder CCS-standarden (Combined Charging System) er baseret på de ergonomiske designede AC-ladekabler fra C-line serien, som hele 3 gange har vundet en pris. Den nye serie har derfor navnet ”CCS C-Line” og ladekablerne er designet til anvendelse i DC-ladestationer med lave ladeeffekter mellem 40 A og 80 A. Produktserien er del af programmet af DC-ladekabler, som tillader opladning med Mode 4. Udover de afkølede CCS-ladekabler til High Power Charging og de ikke-kølede CCS-ladekabler afrunder den nye serie produktprogrammet i det lave effektområde.

Nyt ladestik tilgængeligt i hele verden

Den nye produktfamilie betjener primært det nordamerikanske marked og dele af det asiatiske marked med CCS Type 1 standard. Til det europæiske marked findes CCS Type 2 standard. Disse standarder genkendes også i andre dele af verden, og komponenterne benyttes på de forskellige markeder. I kombination med de to nominelle ladestrømme på 40 A og 80 A ved en nominel spænding på 1.000 V er der fire produktvarianter med forskellige kabellængder.

Kompakt design: de nye CCS ladekabler tillader nu også hurtig opladning med DC-strøm – uanset om det er inden for gastronomi, detailhandel eller derhjemme.

Takket være de kompakte dimensioner på C-Line hanstikket fra CCS programmet passer ladestik og DC-ladestationen til hjemmet perfekt til hinanden. Det ergonomiske, geometriske design og det komfortable greb gør også håndtering af ladestikket nemmere. Meget følsomme temperaturfølere sikrer sikker DC-opladning inden for f.eks. detailhandel og derhjemme. De måler varmegenereringen i realtid og uafhængigt af hinanden, direkte på de forsølvede DC-kontakter. Et sofistikeret, indvendigt forseglingskoncept giver enestående beskyttelse mod indtrængende vand for de strømførende dele i hanstikket. C-Line hanstikket har også lang levetid og høj sikkerhed ved udvendig anvendelse. Applikationer til DC-opladning i det lave effektområde findes primært i halvoffentlige- og private områder, hvor ejere af batteridrevne biler med lav AC-ladeeffekt og høj batterikapacitet gerne vil udnytte fordelene ved hurtig DC-opladning derhjemme. Opladning af din egen bil i garagen kan gøres enten via hovedforsyningen eller med DC-strøm fra dit eget PV-anlæg. Et ekstra applikationsområde er opladning af firmabiler eller kundebiler hos virksomheder, supermarkeder eller øvrige virksomheder. Med andre ord: hvor som helst bilisten normalt kun er i et kort stykke tid.

Overblik

Den vigtigste fordel ved at anvende DC-opladning i stedet for AC-opladning til en elektrisk bil er det mulige højere output og den tid, der spares. Med sine CCS C-Line ladestik lægger Phoenix Contact grundstenen for enkel og hurtig opladning af elektriske biler i hverdagen på halv-offentlige og private områder. Mulighederne er uendelige for en applikationsorienteret udvidelse af ladeinfrastrukturen.

 

Læs mere om e-mobility på vores hjemmeside.