Servicetekniker søges

Vi søger en servicetekniker med en god teknisk forståelse indenfor VVS, der har lyst til at servicere vores kunder telefonisk og på mail fra kontoret i Sunds.

Dine arbejdsopgaver i vores serviceteam vil bl.a. være at rådgive og guide vores kunder i forhold til eventuel fejlfinding, håndtere reklamationer og support.

Du vil få en stor kontaktflade i organisationen og mulighed for at udvikle dig fagligt på et fjernvarmemarked i stærk vækst.

Vi tilbyder et spændende job i en højt specialiseret produktionsvirksomhed, hvor du vil blive modtaget med et tilpasset introduktionsprogram, der sikrer den bedst mulige start på dit nye job.

Læs mere om jobbet på https://termix.dk/job/