Da det ene land efter det andet lukkede ned som følge af Covid-19, betød det samtidig, at den største forstyrrer i forhold til de vilde dyr – mennesket – var taget ud af ligningen.
Forskere havde dog åndsnærværelse nok til at sætte gps-trackere på 43 forskellige dyrearter fordelt over hele kloden, og de var efterfølgende vidne til, hvor stor forskel det gjorde, at vi ikke var til stede.
Eller som tilfældet var i Danmark – at vi var til stede i langt større antal, end vi tidligere havde for vane.
Her i landet var det Aarhus Universitet, som var med i forskningsprojektet.
De fleste pattedyr lever nemlig i dag tæt på mennesker og er dagligt påvirket af menneskelig aktivitet. De nye resultater viser, at vi mennesker påvirker dyrelivet i langt højere grad, end vi går og tror, forklarer Peter Sunde, professor på Institut for Ecoscience
– Resultaterne afslører, at vores tilstedeværelse ude i landskabet lægger en dæmper på dyrs muligheder for at bevæge sig rundt. På daglig basis skal alle pattedyr finde ressourcer til livets opretholdelse, men tallene viser, at tilstedeværelsen af biler og mennesker stresser dem og begrænser deres færden til små mennesketomme områder, siger han og fortsætter:
– Under nedlukningen så vi til gengæld, at dyrene kom tættere på veje og byer. De fik på den måde et større område at udfolde sig i. Det gjaldt dog kun i områder som var meget påvirket af mennesker i forvejen. I områder med lav menneskelig påvirkning var effekten modsat. Det skyldes muligvis, at naturområderne fik besøg af flere mennesker end normalt.
Når forskerne opgør dyrenes bevægelser i landskabet, kigger de på forskellige parametre. Et af de parametre kalder de for 95-procentilen. Tallet dækker over de 5 procent længste bevægelser, som dyrene foretager sig, når man forbinder GPS-positionerne. Da dyr det meste af tiden ikke flytter sig særlig meget, selv når de er aktive, er 95-procentilen et bedre mål for deres mobilitet, end hvor meget de bevæger sig i gennemsnit.
Da forskerholdet kiggede på, hvor meget dyrene bevægede sig fra time til time, var tallet på tværs af arter og lande i gennemsnit 12 procent lavere i foråret 2020 sammenlignet med samme periode året før. Dyrene foretog altså i gennemsnit færre eller kortere af de “lange bevægelser”.
Baggrunden var nok, at de ikke blev forstyrret, så de hele tiden skulle flytte sig.
Når forskerne kiggede på 95-procentilen over ti dage i stedet for på timebasis, så billedet dog anderledes ud. Nu bevægede dyrene sig over større afstande end normalt i områder med hårde nedlukninger.
– Hvor dyrenes time-til-time-bevægelser er taktiske reaktioner på det, der sker lige omkring dem, er deres bevægelsesmønstre over en ti-dages periode et udtryk for mere strategiske valg. Dyrene søger hen, hvor de vurderer, der er mere føde og mindre fare på færde, siger han og fortsætter:
– Undersøgelsen viser tydeligt, at dyrene på ti-dages-basis bevægede sig over længere afstande, der hvor det menneskelige forstyrrelsespres faldt. Vi menneskers fravær gav dem et større område at færdes på og bedre muligheder for at optimere deres egen situation – og det udnyttede de. Omvendt faldt det i områder med blødere nedlukninger, hvor folk strømmede ud i naturen.
Danmark bidrog til undersøgelsen med fire krondyr på Oustrup Hede lidt nord for Herning. De var blevet mærket med trackere året før, så deres adfærd kunne sammenlignes før og efter nedlukningen
Mens man i nogle lande havde et reelt udgangsforbud, var det aldrig tilfældet her i landet, hvilket var tydeligt at se i naturen. Tal fra naturstyrelsen viser, at der var dobbelt så mange mennesker i de statslige naturområder end før nedlukningen. Derfor har danske dyr nok ikke fået den samme pause fra os mennesker, som i mange andre lande.
En påstand, som Peter Sunde godt kan skrive under på.
– Jeg bor selv i Mols Bjerge, og jeg skal love for, at det var ligesom at gå på Strøget i København. Stierne var plastret til med mennesker. Jeg har aldrig set så mange i naturen før.
Kilde: Aarhus Universitet