
I 2024 vil af verdens mest bæredygtige byggerier stå kar i Ørestad Syd. Det er UN17 Village, og navne hentyder til, at det 35.000 kvm store byggeri med fem bygninger, 535 boliger og huse 1.100 beboere, vil favne alle 17 verdensmål. Tillige vil det opfylde en række certificeringer, fx DNGB, WELL og den frivillige bæredygtighedsklasse.
I dag er der lanceret en hjemmeside (un17village.dk), der gør det muligt at følge byggeriet.
Hvis et byggeri skal være gennemført bæredygtigt, er det grønne og klimavenlige blot et element. Mennesker skal kunne leve sundt i det, det skal fremme fællesskaber, biodiversitet og kunne producere elektricitet. Og så skal mennesker med almindelige indkomster have råd til at bo i det. Det kan UN17 Village. Vores håb er, at websitet vil bidrage til at udbrede budskabet, og at aktører i hele verden vil lade sig inspirere, siger Martin Schultz Nielsen, investeringschef, NREP.
UN17 Village-metoden, som ligger til grund for projektet, skaber balance mellem en række ofte modsatrettede hensyn. Dette kan eksempelvis være ønsket om at reducere udledningen af drivhusgasser over for at tilføre ekstra CO2-udledende materialer, som sikrer et bedre indeklima.
Det er således ambitionen, at UN17 Village skal være udgangspunkt for en bevægelse mod en større økonomisk, klimamæssig og social bæredygtighed inden for byggeriet.
Vi har prøvet at nytænke byggeriet og skabe et afsæt. Vi ved samtidig, at et byggeri i Ørestad ikke redder verden, og at metoden skal tilpasses lokale forhold i andre lande og derudover forbedres efterhånden som teknologi, materiale, byggemetoder forbedres og nytænkes. Vores håb er, at andre vil arbejde videre med metoden og gerne i samarbejde med os, siger Martin Schultz Nielsen.
UN17 Village er udviklet af NREP i samarbejde med Lendager, Sweco Architects, MOE og CG Jensen.
Kilde; NREP