Mens verdens ledere i disse dage er optaget med klimaforhandlingerne ved COP28, viser en ny undersøgelse foretaget af Madkulturen, at den danske befolkning er ved at løbe sur i den klimavenlige mad.
Det er simpelthen ikke længere så højt på dagsordenen, som det var lige efter klimavalget i 2019. Her påpegede 80 procent af de unge, at de ville spise klimavenligt. I dag svarer kun lidt over 50 procent på samme måde, viser Madkultur23.
Og udviklingen er gået samme vej i resten af befolkningen
– Desværre er det ikke fordi, maden nu er blevet klimavenlig, og problemet er løst. Kun hver syvende oplever, at de får et klimavenligt måltid til aften, og andelen af aftensmåltider med kød er helt uændret over årene, fortæller direktør i Madkulturen, Judith Kyst.
Trods de fleste godt kender til, at især oksekød belaster klimaet mere end fx grøntsager og fisk, er det kun omkring 30 procent, der mener, at vi skal ændre spisevaner for klimaets skyld.
– Spændet mellem viden og handling er et symptom på en fast forankret madkultur med kød i centrum. Vi hænger fast i et repertoire af retter baseret på princippet om, at god mad er kødmad. I stedet for at tage et svært opgør med kødkulturen, ender mange af os med at skyde klimahensynet hen, siger Judith Kyst.
Hun peger desuden på, at klimakrisen i løbet af de seneste år har fået selskab af bl.a. en coronakrise, internationale konflikter og stigende fødevarepriser, der er med til at trænge klimadagsordnen i baggrunden.
– Efter en tid med store prisstigninger, er vi nu blevet endnu mere opmærksomme på pris, så mere end halvdelen af os næsten altid går efter de billigste varer. Samtidig spiller sundhed nu en rigtig stor rolle for vores madvalg. Det tror jeg hænger sammen med, at vi lever i en usikker tid, hvor vi finder tryghed i at tage os godt af os selv og familien gennem maden, forklarer Judith Kyst.
Imens klimaet ikke for alvor rykker ved vores spisevaner, ser det anderledes ud med sundheden. Baggrunden er måske, at det er lettere og mere åbenlyst at handle på sundhed end klima.
Når kyllingen skubber oksekødet væk fra middagsbordet, er det således i højere grad af sundhedshensyn fremfor klimaet, der er årsagen.
Klima-maden er dog ikke røget af bordet hos alle. Der er en gruppe unge, det er cirka hver sjette, der har købt ind på klimadagsordenen, og bestræber sig på kødfri diæt – og det er gjort netop af klimahensyn.
Tilsvarende er det hver femte af de unge, der bruger bælgfrugter i aftensmaden mindst én gang om ugen, hvilket er langt flere end tidligere og fire gange flere end blandt bedsteforældrene på 65-80 år.
Kilde: Madkulturen
Sundhed får os til at ændre vaner
Sunde madvaner er vigtige for otte ud af ti danskere, og mens hensynet til klima tit er svært at handle på, ændrer mange af os gerne vaner for sundhedens skyld. Det er nu fire ud af ti, der følger et eller flere sundhedsrelaterede kostprincipper, og mange er desuden motiveret af sundhed til at spise mere lyst end rødt kød.
I det gennemsnitlige aftensmåltid er der oftere kylling og sjældnere oksekød end for få år siden, og over halvdelen af os oplever, at vi generelt oftere spiser lyst end rødt kød. Seks ud af ti forklarer den tilgang med et hensyn til sundhed, mens fire ud af ti gør det for klimaets skyld.
”Det er en rigtig fin udvikling, som er i tråd med kostrådet om at spise mindre af især det røde kød for sundhedens og klimaets skyld. De to hensyn kan godt følges ad, og det er altså vigtigt at huske begge aspekter – særligt når vi skal tage lidt større skridt væk fra den kødtunge madkultur. For mange af os opfatter nemlig kød som en sund råvare, især når vi laver mad til børn”, forklarer Judith Kyst.
Hun henviser bl.a. til, at børnefamilier spiser kød til aftensmad seks dage om ugen, mens det kun er fem dage om ugen for resten af befolkningen. Særligt unge voksne skruer op for kødgryderne, når de får børn, og er på den måde med til at give den kødtunge madkultur videre til næste generation.
Nogle unge er stadig frontløbere
Selvom den brede opbakning til klimadagsordenen svinder ind også blandt unge, er der stadig nogle grupper af unge, som i meget høj grad er gearet til at spise klimavenligt.
I 2023 er det hver sjette unge, der bestræber sig på at spise mad uden kød, hvoraf mange begrunder det med et hensyn til klimaet. Tilsvarende er det hver femte af de unge, der bruger bælgfrugter i aftensmaden mindst én gang om ugen, hvilket er langt flere end tidligere og fire gange flere end blandt bedsteforældrene på 65-80 år.
Også kvinder i storbyen skiller sig ud som en gruppe, der spiser færre aftensmåltider med kød og flere med bælgfrugter, end resten af befolkningen.