
Når den skal stå på bøffer og pølser her på grillen, hvis sommervejret ellers vil arte sig, skal man ifølge en engelsk undersøgelse vælge en gasgrill fremfor den klassiske kul-version, hvis man skeler til deres klimapåvirkning.
Ifølge undersøgelsen er gasudgaven op til tre gange mere klimavenlig, og det skyldes faktisk præcis de samme egenskaber, som mange danskere sætter pris på, når bøffen skal på
Netop den hurtige og effektive opvarmning giver nemlig en klimamæssig gevinst sammenlignet med kul, da man slipper for unødig spildvarme ved optænding og slukning. Det engelsk studie viser, at en kulgrills gennemsnitlige klimaaftryk på 998 kg CO2e er næsten tre gange så stort som for gasgrill på gennemsnitlig 349 kg CO2e, siger Anne Sig Rosvall, der er gaskonsulent i brancheforeningen Drivkraft Danmark:
Derudover har gas meget lave niveauer af partikler, NOx, svovl og sod. Det er ikke kun godt for klimaet, men også for miljøet og luftkvaliteten.
Og så har gasgrillen endnu en fordel. Det er lettere at gøre ren, og det er i sidste ende også en lille gevinst for miljø og klima.
Kilde: Drivkraft Danmark