
Brintbilen forekommer at blive skudt mere og mere til hjørne, efterhånden som den batteridrevne elbil vinder frem. Men ikke alle bilproducenter er parat til at opgive tanken om brintbiler, slet ikke Hyundai-koncernen.
I stedet for at pakke sammen, vil de gøre brint mere populært som drivmiddel for “alle, alting og overalt”. Det slogan er målrettet en fremtid i 2040, hvor brint er langt mere udbredt, hvis man skal tro den sydkoreanske gigant.
Og for at vise, at de mener det alvorligt, har de sendt flere brintbiler på gaden, dog stadig koncept-udgaver. Det gælder fx Vision FK, en sportsvogn, som de har bygget sammen med kroatiske elbilsproducent Rimac, der står bag verdens hurtigste elbil.
FK sætter ikke sportsbatteribiler i skammekrogen med sine 670 hk og 600 km rækkevidde, så den er i realiteten bare et partytrick
Mere interessant er derimod to nye generation 3-brændselsceller på 100 kW respektive 200 kW, der ventes at se dagens lys i 2023. De forventes at have en levetid på 500.000 km og koste det halve af dagens udgaver.
Ydermere vil de kunne stables og opnå effekter på helt op til 1 MW. Ikke målrettet personbiler givetvis, men til stationære formål eller skibe.