Vi er stærkt på vej til juni, og dermed også fordi den ofte oversete mærkedag; den 15. maj. Den dato siger måske ikke mange så meget, men det er Danmarks nationale sommerlukdag, og tal fra Energistyrelsen viser, at der kan være flere hundrede millioner kroner at spare på landsplan, hvis de fleste husstande bruger bare få minutter på at sætte varmeanlægget på sommerdrift.
Udover at spare en lille håndøre – eller en stor, alt efter varmeform, er det også godt for klimaet, når varmeanlægget stå til sommerdrift.
Det er ikke helt nok at dreje termostaten på radiatoren i bund, når man sommerlukker sit varmeanlæg. For selvom radiatorerne ikke varmer, arbejder anlægget stadig på lavt blus – ligesom når en bil holder i tomgang.
Ved at slukke for varmen på selve varmeanlægget, kan den enkelte husejer opnå en årlig besparelse på 600-1600 kroner afhængigt af varmeformen, hvilket svarer til 3-5 pct. af det årlige varmeforbrug, forklarer Matilde Grøn Bjørneboe, der er Energistyrelsens ekspert i energispareråd og danskernes energivaner:
– Når man sætter anlægget på sommerdrift, producerer det kun varmt vand og ikke varme til f.eks. radiatorer eller gulvvarme, hvilket giver god mening i sommermånederne. Det kan måske virke lidt uoverskueligt første gang, men det tager faktisk kun få minutter, og der er virkelig noget at vinde både for danskernes egen pengepung og klimaet.
Når man har lukket for varmeanlægget, er det en god idé at åbne helt for termostaterne på dine radiatorer, så de ikke sætter sig fast i løbet af sommeren.
Kilde: Energistyrelsen