Kompost har i 25 års forsøg på Københavns Universitets forsøgsmarker vist sig at have mange positive effekter på jordens robusthed samt nedbrydning af miljøfremmede pesticider og tilsyneladende en række PFAS-stoffer.
Med tanke på trusler mod grundvandet, flere oversvømmelser og længere tørkeperioder, som følge af klimaforandringer, kan kompost blive en del af løsningen og forebyggelsen – også i dansk landbrug.
Det mener Morten Brøgger Kristensen, Chief Technology Officer, Solum, som i denne klumme dykker ned i problemstillingen.
Kompostering og kompost er efter min opfattelse en overset helt for miljø- og klimaudfordringerne i bl.a. dansk landbrug. Kompostering er en tilgængelig og økonomisk fornuftige løsning. Den kræver ingen særlig teknologi, kun aktiv beluftning og vanding at styre processen.
Mikroorganismerne sørger for resten. Den aktive beluftning er dog vigtig for at undgå metandannelse, men giver til gengæld ensartet og hurtig omdannelse. Kompostering leverer den perfekte cyklus i regenerativt jordbrug, som heldigvis er i stærk udvikling.
Perspektiverne er store, da de handler om beskyttelse af vores grundvand, vores havmiljø og sikring af en fertil landbrugsjord, samt mulighed for dyrkning, selv med reduceret brug af gødning.
Robuste og konsistente erfaringer fra Københavns Universitet
Københavns Universitet har i mere en 25 år tilført kompost, spildevandsslam, gylle, kunstgødning og andet til jorde på deres forsøgsmarker. Resultaterne for kompost viser bedre tørketolerance og bedre dræning, 25 % mindre dieselforbrug til jordbearbejdning og meget stor robusthed i forhold til forureninger.
Både norske undersøgelser og en rapport af Rambøll fra 2021 viser, at pesticider nedbrydes hurtigere i kompost end i jord. En ny rapport fra samme tyder på, at komposteringsprocessen er i stand til at reducere PFAS i spildevandsslam. Resultaterne er epokegørende, fordi de underbygger teoretisk viden, man har kendt til i mange år.
Ingen udpint jord og lettere dyrkning
Helt konkret bidrager komposten til, at jorden ikke bliver udpint gennem tab af kulstof. Kulstof sikrer, at jorden kan holde på tilgængelig gødning, som herved ikke udvaskes, så længe man holder sig til planternes behov.
Det, at pløjning sparer 25% brændstof, er en vigtig klimaforbedring. Årsagen, er at strukturen i jorden er så meget bedre, når man tilføjer kompost. Set i relation til den nuværende situation, hvor landbruget skal have støtte til at braklægge markerne, støtte til at afbrænde deres gødning og staten skal tilbagekøbe jord, kan intensivering af kompost hjælpe dem, som gerne vil gå en anden vej og sikre en bæredygtig udnyttelse af landbrugsjorden.
De værdifulde organiske ressourcer er der
I Danmark indsamles 850.000 ton haveaffald årligt og landbruget producerer over 2 millioner ton halm. Disse ressourcer bruges forskelligt, noget brændes af, noget bruges til biogas og noget til kompost. Ved at fokusere på kompostens positive egenskaber og en effektiv kompostering kan ressourcerne bidrage til mere bæredygtig produktion. Den mængde, som i dag bruges til biobrændsel kunne, når anlæggene er der, bruges til produktion af rent biokul/koks.
Ikke alle løsninger behøver være avancerede for at virke. Faktisk er det, som man siger nogle gange, de enkle løsninger, der er bedst. Det her er et oplagt eksempel for dem med jord i hovedet på den gode måde.
Kilde: Solum