
Vindmøller i den moderne fortolkning har det ofte svært med modstand fra lokalområdet. De er for store, passer ikke ind i hverken natur eller områdets generelle udseende. Dermed stopper mange landvind-projekter.
En række studerende på HTWG Konstanz, et universitet for anvendt videnskab, højteknologiske komponenter, har dog set en mulighed for at komme begge parter i møde. De vil bygge en vindmølle, der ligner en traditionel græsk vindmølle. Projektet hedder Sailwind 4, og henviser til, at der er sejl, som driver møllevingerne rundt – præcist som i gamle dage.
Fordelen er, at der allerede findes tusindvis af møller, der kan eftermonteres som grønne kraftværker i miniformat.
Hvis alt går efter planen, vil de studerende begynde at bygge den første vindmølle i oktober. Den vil bevare de typiske visuelle træk ved den historiske model: et cylindrisk tårn, en tilspidset tagkonstruktion og sejlstængerne på den roterende hovedaksel.
Ingeniørerne vil fastgøre højteknologiske sejl til sidstnævnte og forbinde akslen til en strømgenerator. En vindhastighed på 14 m/s skulle gøre det muligt for en rotor med en diameter på 4 m at producere 5 kWp elektricitet. Den lille vindgenerator kan også kombineres med et solcellesystem og batterilagring.
En af de virksomheder, som er gået aktiv ind i at støtte projektet, er igus, der forsyner de unge ingeniører med smøringsfri lineære føringer og polymerlejer, som vil sikre, at vindmølledriften kræver minimal vedligeholdelse.
Det er en stor fordel ved opgradering af gamle vindmøller i Middelhavsområdet.
Kilde: igus