
Hverken elektrikere, vvs´ere eller snedkere er blandt de mest efterspurgte medarbejdere indenfor byggeriet, viser en undersøgelse foretaget af Autodesk Construction Cloud blandt 1.000 entreprenører i hele Skandinaven – heraf 250 i Danmark.
Derimod er det folk med indsigt i bæredygtighed, som topper listen.
– Byggebranchens stigende behov for nye kompetencer og ny viden skal ses i lyset af de mange nye krav inden for bæredygtighed, digitalisering og it. Både arkitekter, byggeingeniører og entreprenører skal forholde sig til bl.a. en strammere lovgivning for nye bygningers CO2-udledning, og det påvirker rekrutteringen, siger Nicolas Klokholm, salgschef i Norden og resten af Europa hos Autodesk Construction Solutions.
Generelt har virksomhederne dog svært at finde folk. Hele 86 % af byggefirmaer vurderer, at de har vanskeligheder med at finde kvalificerede medarbejdere.
Kilde: Autodesk Construction Solutions