I 2030 skal vi have 10 gange så meget solenergi i forhold til sidste år. Vi skal gå fra 2 GW til 20 GW. Men lige nu ser det skidt ud, mener David Sätterman, der er CEO for cleantech-startuppen 1KOMMA5° i Danmark & Sverige.
Der mangler næsten 16 GW, før vi når målet, og der er lige nu intet, der tyder på, at vi kan komme i mål.
1KOMMA5° Danmark har fået aktindsigt i solcelletallene hos Energistyrelsen.
Der er store forskelle på mængden af solceller, der er opsat i hver kommune. Det skyldes forskelle i lokalplaner og andre kommunale regler. Her findes der nemlig en betydelig mængde barrierer, som hindrer opsætningen af solceller.
– Derfor er det også interessant at kigge på, hvor langt hver enkelt kommune egentlig er nået med deres andel af det overordnede nationale mål. Vi har nemlig tidligere set, at der er store kommunale forskelle i udbredelsen af solceller som følge af lokalplaner og andre barrierer, siger David Sätterman.
De kommunale mål fastsættes ved at tage kommunens samlede antal indbyggere og dividere det med det samlede antal indbyggere i landet. Det giver kommunens procentuelle andel af målet baseret på befolkningstal.
Listen toppes af Aabenraa kommune med 317.193 kW (162,6 %). Også Læsø, Lemvig, Holstebro, Lolland og Vejen kommuner er på “positivlisten” – altså over 100 procent. Alle andre er efter.
Den absolutte bundskraber er Frederiksberg. 3012 kW rækker ikke engang til at dække én procent. København ligger med sine 1,40 procent også i bunden. Her finder man også kommuner som Albertslund, Rødovre og Gentofte.
– Lige nu er der næsten intet incitament fra politisk side, der sætter skub i udviklingen af solceller. Kigger vi i stedet over til vores naboer i Sverige, tilbyder de langt højere tilskud til at dække omkostningerne ved at installere et solcelleanlæg. I Danmark har vi kun det nye håndværkerfradrag, der maksimalt kan udgøre 8.600 kr. i skattefradrag – hvilket svarer til godt 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores nabo, siger David Sätterman.
– I Sverige kan man fx spare op til 50.000 SEK om året ved køb af et solcelleanlæg med batteri, der netop gør det langt mere fordelagtigt for den enkelte forbruger at investere i grøn solcelleenergi. Den slags politiske incitamenter mangler vi her i Danmark, tilføjer han.
Kilde: 1KOMMA5° Danmark