Danskere er blandt dem, som har den mest såkaldte kød-tunge kost i verden, og dermed stammer en stor del af vores CO2-udledning fra vores kost.
En stor af danskerne forsøger dog, men store eller mindre held, at komme væk fra den kød-rige diæt, viser et stort forskningsprojekt Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Gennem et survey har kortlagt 3.000 danskeres holdninger til og erfaringer med planterig og mere klimavenlig mad.
Kortlægningen viser, at ikke mindre end 43 % af deltagerne i undersøgelsen efter eget udsagn har reduceret deres kødforbrug, mens 54 % definerer sig som altspisende i den forstand, at de ikke tænker nærmere over, hvor ofte og hvor meget kød de lægger på tallerkenen. Andelen af egentlige vegetarer og veganere er til gengæld meget lille i den brede befolkning.
Tallene vidner ifølge professor Bente Halkier fra Sociologisk Institut om bevægelse i danskernes syn på kødrig kost.
Det er i sig selv interessant, at så mange er i gang med at reducere deres kødforbrug og dermed få mere klimavenlige kostvaner. Vi har en meget kødtung madkultur i Danmark og er blandt de 10 pct. i verden med det højeste klimaaftryk fra maden, siger Bente Halkier.
Undersøgelsen afslører også et stort potentiale. Det handler ikke så meget om den relativ lille gruppe, der spiser helt vegetarisk eller vegansk, men derimod om, hvordan man får det store flertal til at skifte kostvaner.
For forskningen sætter også spørgsmålstegn ved, hvor reel skiftet fra kød mod mere plantebaseret kost er.
For mens 80 % af ’altspiserne’ i undersøgelsen angiver, at de spiste kød aftenen forinden, er tallet blandt de kødreducerende danskere stadig 69 %. Altså kun en mindre forskel.
Samme mønster tegner sig, hvis man spørger ind til, om de dagen før spiste særligt klimabelastende kød fra okse og lam. Det gjorde henholdsvis 35 og 27 %
Kun en tredjedel af dem, der prøver at reducere deres kødforbrug, oplever ingen eller meget små barrierer. Omvendt oplever næsten lige så mange, at det er meget svært. De kan f.eks. savne støtte i hverdagen, have svært ved at lave mad uden kød eller bare rigtigt godt lide smagen af kød. De resterende ligger et sted midt imellem eller går kun lidt op i mad, forklarer Bente Halkier.
For Bente Halkier understreger resultaterne, at der både er behov for at lette adgangen til planterig kost i hverdagen og have øje for, hvor stor en betydning vores sociale netværk har. Andre og mere foreløbige analyser af data fra undersøgelsen peger da også på, at vi er langt mere tilbøjelige til at ændre madvaner, hvis vi møder andre i hjemmet, vennekredsen eller andre steder, som enten spiser mindre eller intet kød.
Løsninger, der retter sig mod den enkelte – som mere oplysning eller en afgift på kød – kan ikke stå alene, hvis vi for alvor vil sænke det samlede kødforbrug i Danmark. Vi skal også normalisere og lette adgangen til alternativer, for hverdagens vaner og sociale relationer er både centrale barrierer og drivkræfter, siger Bente Halkier.
Kilde: Københavns Universitet