• OM KLIMAFOKUS
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

KlimaFOKUS

Fokus på klimateknologi

  • Byggeri
  • Energi
  • Forskning
  • Fødevarer
  • Produktion
  • Transport
  • Klimanyt

AktueltByggeri07. 09. 2020 | hvacfokus

Moderne teglarkitektur byder velkommen til fremtidens bylivstaffel

AktueltByggeri07. 09. 2020 | hvacfokus

Høkergårdens facade domineres af det nye facadetegl Cold Hawaii, som på grund af stenenes særlige brænding har en svagt gråmetallisk nuance.

De første to nye Spritten-bebyggelser Taffeltårnet og Høkergården i Aalborg er tegnet af Årstiderne Arkitekter. Her bruges blandt andet 440.000 facadetegl i forskellige farver og teksturer til at skabe varierede moderne rammer med hilsen til områdets karakteristiske industriarkitektur.
Spritten i Aalborg er et nyt byudviklingsområde lige ud til jernbanebroen og Limfjorden, der er opstået efter De Danske Spritfabrikkers fraflytning. For byen har området i årtier været et vigtigt pejlemærke både kulturelt og geografisk, og nu skal det transformeres til et blandet kvarter efter en masterplan udarbejdet af Henning Larsen Architects.

Forskellige facadeudtryk skaber nye fortællinger
Ud over renoveringen af selve fabriksanlægget, som udgør Danmarks største sammenhængende fredede industrianlæg og er udpeget til et af landets 25 vigtigste industriminder, opføres der en række helt nye projekter.
Årstiderne Arkitekter har tegnet de første to – Taffeltårnet og Høkergården – der er placeret ved indgangen til området og omfatter henholdsvis 87 lejligheder i 4-16 etager samt 135 lejligheder i 5-11 etager. De opføres af A. Enggaard A/S og ventes klar til indflytning senere i 2020.
– Vi har arbejdet meget bevidst med at skabe nogle facadeudtryk, der spiller sammen med de oprindelige bygninger, men som også bidrager til at redefinere området og inspirere til nye måder at fortolke det på. Vi synes, at det er vigtigt, at man i det nye område værner om den unikke historie, og at den er med til at danne grundlaget for den nye karakter for stedet, fortæller arkitekt cand.polyt. Andreas Andersen fra Årstiderne Arkitekter.
Tegnestuen har blandt andet anvendt to forskellige tegltyper til at skabe to bygninger med hvert sit udtryk, der imidlertid stadig rummer referencer til områdets historie og industriarkitekturen.

Taffeltårnets facade beklædes med røde håndstrøgne tegl, der spiller op mod recesser af en ny type sandfarvet blødstrøget tegl – en nyfortolkning af stedets industriarkitektur.

Fra klassisk rød til nutidens Cold Hawaii
Taffeltårnets facade beklædes med røde håndstrøgne tegl, der spiller op mod recesser af en ny type sandfarvet blødstrøget tegl med navnet Cold Hawaii, som fremstilles på Helligsø Teglværk i Thy. Andreas Andersen forklarer om valget af de to tegltyper:
– Ligheden med de fredede industribygninger er meget direkte i Taffeltårnet. Byggeriet nyfortolker den oprindelige bygningsmasses stramme linjer, faste rytmer og vertikale proportioner, ligesom farverne går igen.
På Høkergårdens facader er det derimod Cold Hawaii, der er dominerende, samtidig med at den sandfarvede facade i stueplan for eksempel brydes af mønstrede felter med glaserede dybgrønne tegl. Inspirationen til Høkergården er nemlig mere abstrakt, fortæller Andreas Andersen:
– Vi har for eksempel kigget på, hvordan rørene fra spritproduktionen bugter sig ind og ud af bygningerne, men har også hentet inspiration i udformningen af den klassiske akvavit-flaske med den dybgrønne farve, der både går igen i de glaserede tegl og facadevinduerne. Endnu en detalje er farvespillet i Cold Hawaii, som på grund af stenenes særlige brænding har en svagt gråmetallisk nuance. Stenens nuancer, i samspil med bygningens øvre del i alu-beklædning, tager afsæt i Spritfabrikkens tydelige industrielle træk med de store metaltanke og mange rør.

En bydel, der udvikler sig og forbliver rodfæstet
I alt skal der bruges 440.000 mursten på Taffeltårnet og Høkergården, og de leveres alle af Egernsund Wienerberger. Herfra har arkitektrådgiver Søren Henrichsen fra starten af projektet bistået Årstiderne Arkitekter med rådgivning. Han fortæller:

Den oprindelige industriarkitektur har leveret inspiration til de nye bebyggelser Taffeltårnet og Høkergården, der er tegnet af Årstiderne Arkitekter og ventes klar til indflytning i år.

– Det er det første byggeri i Danmark, der bruger Cold Hawaii i store mængder, og kombinationen af de rustikke røde tegl og den sandfarvede bløde mursten på Taffeltårnet er usædvanlig. Forud for valget af løsninger har jeg haft forskellige sten- og fugeprøver med, så vi kunne vurdere, hvad der fungerede bedst sammen.
– Især til Taffeltårnet brugte vi megen tid på at finde de helt rigtige tegl, da bygningen er noget af det første, man møder i ankomsten til den nye bydel. Overordnet set har vi ønsket at skabe afsættet for en ny bydel, der forbliver rodfæstet i historien, men som også hele tiden udvikler sig, og det synes vi, er lykkedes, slutter Andreas Andersen af.

 

Skrevet i: Aktuelt, Byggeri

Seneste nyt fra redaktionen

Effektiv vej til et mindre personlig klimaaftryk er en mindre bolig – men det siger danskerne nej til

Byggeri26. 03. 2025

Endnu en gang har det vist sig, at de fleste af os er med på at gøre noget godt for klima og bæredygtighed, så længe det ikke for alvor kommer til at betyde noget for vores hverdag. I en ny analyse fra Videncentret Bolius og Realdania bliver det slået fast, at størrelsen på vores bolig ikke er et .

Godt nyt om det farlige stof PCB – kun lave niveauer hos nedrivningsarbejdere

Byggeri24. 03. 2025

Ingen alarm, men hold fokus på sikkerhed og hygiejne. Den besked blev givet til 62 medarbejdere, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har fulgt over to år. Forskerne har undersøgt niveauerne af miljøgiften PCB i blodet hos nedrivere, der blandt andet har arbejdet .

Lovforslag åbner for ny vej til mere grøn energi – leasede solceller på erhvervstage

Byggeri19. 03. 2025

Regeringen vil gøre det muligt at lease solceller til opstilling på tage og facader af erhvervsejendomme. Det har hidtil været umuligt, da Tinglysningsloven har bremset for, at leasingselskaberne kunne bevare ejerskabet til solcellerne i konkurrence med panthaver i ejendommen og dermed ikke havde .

Nu skal biobaseret isolering være det nye normal – ny brancheforening står bag

Byggeri17. 03. 2025

En helt ny brancheforening har set dagens lys. Det drejer sig om Brancheforeningen for Biobaserede Isoleringsmaterialer, som en række isoleringsmaterialeproducenter og -leverandører er gået sammen om at stifte. - Foreningen er egentlig opstået på initiativ og forespørgsel fra andre aktører i .

Mange kan komme til at bo i studieboliger efter de unge er flyttet ud

Byggeri14. 03. 2025

Der mangler boliger, hvis husleje er til at betale. Det gælder ikke mindst i landets større byer. Samtidig er der de senere år kommet nye aktører på boligmarkedet, der tilbyder studerende midlertidige studieboliger – f.eks. containerboliger – i byudviklingsområder. Som områderne udvikles i .

Kniber med at lokke boligejere til at gøre brug af det genindførte håndværkerfradrag

Byggeri12. 03. 2025

Ved årsskiftet blev håndværkerfradraget genindført. Men var håbet, at danske boligejere ville kaste sig over muligheden for at få en lille økonomisk håndsrækning til håndværkerregningen, så må man tro om igen. En analyse foretaget af YouGov for Gjensidige og NRGi viser, at 65 procent af .

Udsigten til nulemissions-byggeri er i fokus ved Energiforum Danmarks årskonferencen

Byggeri19. 02. 2025

Energiforum Danmarks årskonference har i år fokus på nulemissions-byggeri. Det skyldes, at EU har en meget ambitiøs målsætning om, at ingen byggerier i 2050 skal bidrage til den globale opvarmning ved at udlede CO2. Vejen til at løse den udfordring bliver i Danmark kompliceret af, at .

Brødrene Dahl og Øland vil gøre bæredygtighed til en konkurrenceparameter

Byggeri12. 02. 2025

De to søsterselskaber i Saint-Gobain Distribution Denmark, Brødrene Dahl og Øland sætter nu ekstra fokus på bæredygtighed. Det sker i form af Kristine Ohrt, der er ansat som ny bæredygtighedschef, og som skal gøre bæredygtighed til et centralt konkurrenceparameter for de to .

Modernismens etagebyggerier skal have et klimaløft – uden at ødelægge arkitekturen

Byggeri05. 02. 2025

De er ikke altid blevet set på som værende de fineste byggerier. Etagebyggerierne opført mellem 1930-1975 bliver kaldt modernismens, og de rummer fx Bellahøjhusene i København og Gellerupparken i Aarhus. Men nu har Realdania valgt at støtte en klimarenovering af dem. En renovering, som dog .

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Gemina Termix

    Gemina Termix klar til VVS’25

  • Beckhoff Automation ApS

    XTS EcoLine motormodul: Ny tilføjelse til det intelligente transportsystem

  • Beckhoff Automation ApS

    Bliv bachelor i Mekatronik og Automation – med løn

  • Beckhoff Automation ApS

    TwinCAT Vision udvidet med flere funktioner og optioner

  • Phoenix Contact A/S

    Sikre forbindelser til energilagringssystemer

  • Beckhoff Automation ApS

    Kom godt i gang med machine vision med denne enhed

  • Phoenix Contact A/S

    Funktionsudvidelse for AC ladecontrollere: WLAN egenskaber og andre features

  • Beckhoff Automation ApS

    Enorm regnekraft med op til 64 kerner

  • Beckhoff Automation ApS

    Præcis måling af differentialsstrømme til omfattende netanalyser

  • Beckhoff Automation ApS

    Beckhoff på Hannover Messen

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Effektiv vej til et mindre personlig klimaaftryk er en mindre bolig – men det siger danskerne nej til

    26.03.2025

  • Godt nyt om det farlige stof PCB – kun lave niveauer hos nedrivningsarbejdere

    24.03.2025

  • Lovforslag åbner for ny vej til mere grøn energi – leasede solceller på erhvervstage

    19.03.2025

  • Nu skal biobaseret isolering være det nye normal – ny brancheforening står bag

    17.03.2025

  • Mange kan komme til at bo i studieboliger efter de unge er flyttet ud

    14.03.2025

  • Kniber med at lokke boligejere til at gøre brug af det genindførte håndværkerfradrag

    12.03.2025

  • Udsigten til nulemissions-byggeri er i fokus ved Energiforum Danmarks årskonferencen

    19.02.2025

  • Brødrene Dahl og Øland vil gøre bæredygtighed til en konkurrenceparameter

    12.02.2025

  • Modernismens etagebyggerier skal have et klimaløft – uden at ødelægge arkitekturen

    05.02.2025

  • Omfattende vidensbase om biobaseret byggeri er blevet tilgængelig for alle

    23.01.2025

  • Klimaforandringer spiller i højere og højere grad ind på boligkøbernes beslutninger

    13.01.2025

  • Kan håndtering af skybrud gøres relativt billigt? – beboerdrevet projekt skal vise hvordan

    08.01.2025

  • Data om byggematerialer er blevet vigtigere end nogensinde for at kunne overholde klimakrav

    03.01.2025

  • Energiselskab udvider med Nordens første svanemærket kontorbyggeri

    18.12.2024

  • Ny pulje giver støtte til opsætning af solceller på etageejendomme

    16.12.2024

Alle nyheder ›

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik