De nordiske lande – Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island – har mange steder i verden ry for at være grønne foregangslande. Men når det kommer til forbruget og genanvendelsen af plastik er det meget langt fra at være sandt.
Det viser et nyt studie, som forskere fra Syddansk Universitet og University of Cambridge har lavet.
Forskerne finder frem til, at lande som Danmark og Norge ligger helt i top, når det gælder forbrug af plastik. Undersøgelsen viser også, at Norden har verdens største ”lager” af plastik per person.
I gennemsnit har vi alle sammen 1.100 kg plastik ophobet i ting omkring os. Det er altså plastik, som stadigvæk er i omløb i samfundet i alt fra biler, elektronik og hverdagsprodukter til byggematerialer, kabler og rørledninger.
Men det måske mest overraskende i studiet er, at kun 4-6 % af plastikken bliver genanvendt i Norden. 7-10% bliver eksporteret til genanvendelse. Den samlede genanvendelsesrate for Norden ligger på cirka 13-14%.
I stedet bliver mellem 70 og 90% brændt, afhængigt af hvilket land der er tale om. Målt per indbygger er Danmark det land i Norden, hvor der bliver brændt mest plastik af.
Ifølge Wu Chen, der er lektor i SDU Life Cycle Engineering på Syddansk Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, er tallene bemærkelsesværdige:
– For at være helt ærligt var jeg ret overrasket. I begyndelsen var jeg i tvivl, om det virkelig kunne passe, men det er altså helt tydeligt det her, vores data viser. Vi har testet og sammenlignet data fra mange kilder, så vi er ret sikre på resultaterne, siger hun.
Første studie af sin slags
Det er første gang, forskere har lavet en detaljeret kortlægning af den samlede materialestrøm af plastik i de nordiske lande.
De få tidligere studier, der er lavet i Norden, har generelt haft et meget smallere fokus på enkelte typer af plastik.
I det nye studie har forskerne fra SDU og Cambridge kigget på 14 grupper af polymerer, heriblandt også gummi og plastikfibre, hvilket tilsammen dækker stort set alt plastik i landene.
Ved hjælp af en såkaldt materialestrømsanalyse (MFA) har de fulgt plastens vej igennem samfundet, lige fra den bliver produceret eller importeret, til den bliver brændt, deponeret eller genanvendt, i årene 1978 til 2020.
Emballageplastik fylder mest i debatten om vores plastikforbrug, men udgør kun omkring en tredjedel af det samlede forbrug af plastik. Der er også masser af plastik i f.eks. byggematerialer, elektronik og biler, og meget af denne plastik bliver slet ikke genanvendt. Foto: SDU
– De høje genanvendelsesrater, man oftest ser i statistikker, giver ikke et helt retvisende billede. De dækker typisk kun emballageplast, som er en lille del af det samlede forbrug, siger Ciprian Cimpan, lektor i SDU Life Cycle Engineering og en anden af forfatterne bag studiet.
Men selv hvis man kigger på emballageplast, klarer de nordiske lande sig faktisk dårligt sammenlignet med mange andre lande.
I oktober udgav EU’s statistikkontor Eurostat de seneste statistikker for genanvendelse af affald i Europa, og her fremgår det, at kun 28 % af plastikemballagen i Danmark sendt til genanvendelse i 2023, hvorimod gennemsnittet i EU er 42 %, og lande som Belgien genanvender næsten 60% af deres plastikemballage.
– Men det er vigtigt at pointere, at plastikemballage kun udgør omkring en tredjedel af plastikforbruget. Det helt store problem er alt det andet plastik, som bliver brugt i en myriade af produkter, i bygninger og i infrastruktur, og som stort set ikke bliver genanvendt, siger Ciprian Cimpan.
Dårlige til cirkulær økonomi
I studiet har forskerne fra SDU og Cambridge University også regnet på mulige løsninger.
De fastslår, at man med mekanisk genanvendelse vil kunne komme op på en hjemlig nordisk genanvendelsesrate på 27%. Men det vil kræve næsten en syvdobling af den nuværende kapacitet.
Derudover er der også mulighed for kemisk at genanvende plastikken, hvilket kombineret med den mekaniske genanvendelse ville kunne få de nordiske lande op på knap 50%. Men det kræver samarbejde med andre lande, der har en større produktion af plastik. I Danmark har vi for eksempel slet ingen produktion af ny plastik.
Endelig anbefaler forskerne, at man forsker og investerer i kulstoffangst, fordi man i de nordiske lande i høj grad er afhængig af forbrænding til fjernvarme.
Alt i alt er der dog ikke meget, der tyder på, at Norden bevæger sig i den retning.
– Som det ser ud nu, er de scenarier meget urealistiske. Jeg vil faktisk næsten sige umulige, fordi der ikke er noget økonomisk incitament for det. Det er meget billigere bare at blive ved som hidtil, siger Wu Chen.
Forskerne håber, at studiet kan være et wakeup call, ikke mindst for politikere i de nordiske lande, der med lovgivning vil kunne fremme mere genanvendelse af plastik.
– Studiet her er endnu et eksempel på, at Nordens grønne image ikke altid passer med virkeligheden. Vi taler meget om genanvendelse og har også nogle fine inititativer, men sammenlignet med andre lande som for eksempel Holland og Tyskland er vi faktisk ikke særligt gode til det, siger Ciprian Cimpan.
Kilde: SDU