EU’s kulstofgrænsetilpasningsmekanisme, der heldigvis ofte forkortes til CBAM, trådte i kraft den 1. oktober, og betyder, at virksomheder, som importerer en række forskellige vare uden for EU, skal indsende en rapport med emissionsdata til et nyoprettet register.
Forordningen bag CBAM er fra den 16. maj i år, og gælder import af bl.a. jern, stål, cement, gødningsstoffer, aluminium, brint og elektricitet. Hele listen kan ses her.
Den nye mekanisme har til formål at skabe lighed mellem CO2-prisen fra produktionen af varer produceret i EU og CO2-prisen fra produktionen af varer, som importeres ind i EU. Energistyrelsen er blevet udpeget som kompetent myndighed for CBAM i Danmark.
Implementeringen af CBAM sker gradvist og igennem to overordnede faser: en overgangsfase og en implementeringsfase.
Overgangsfasen er som sagt trådt i kraft den 1. oktober, og løber frem til udgangen af 2025. Importører af CBAM omfattede varer skal for hvert kvartal i denne periode indsende en CBAM-rapport i EU Kommissionens CBAM-register indeholdende emissionsdata for gennemførte vareimporter. Dette skal ske senest én måned efter afslutningen af det pågældende kvartal. Den første CBAM-rapport skal foreligge senest 31. januar 2024.
Der arbejdes på nuværende tidspunkt på en IT-løsning, som skal sikre adgang til CBAM-registeret for danske virksomheder inden 31. december 2023.
Fra 1. januar 2026 er importører, der er underlagt den nye mekanisme, forpligtet til årligt at indsende en deklaration til CBAM-registeret. Den første CBAM-deklaration skal foreligge senest 31. maj 2027.
Deklarationen skal ligesom CBAM-rapporten indeholde importmængde og emissionsdata for gennemførte vareimporter.
Derudover pålægges importørerne en returneringsforpligtelse fra 2026, som består i en forpligtelse til at købe CBAM-certifikater svarende til mængden af de indlejrede emissioner rapporteret i den pågældende CBAM-deklaration. Prisen på CBAM-certifikater skal afspejle prisen på CO2-kvoter i det eksisterende CO2-kvotehandelsystem.
Kilde: Energistyrelsen