Snart er det muligt at få fx tandpasta på en helt ny slags tube. Modsat den gængse tube, der er af plast, er den nye type baseret på træfibre.
Det er virksomhederne BillerudKorsnäs og Aisa, der står bag nyheden. Selve materialet er fra BillerudKorsnäs, der kalder det for FibreForm.
Materialet har en ganske særlig egenskab, der gør den oplagt til fx tuber. Den bevare formen, eller rettere vender tilbage til den oprindelige form, når man har klemt på det. Præcis som man kender det fra en plasttube.
Materialet er desuden biologisk nedbrydeligt.
En af de store produktionsmæssige fordele ved FibreForm ligger hos Aisa. Det er muligt at erstatte aktuelle materialer direkte med fibermaterialet i produktionsfaciliteter uden at skulle foretage ændringer i konverteringsmaskinerne.