Hvert år smider Europa som et samlet hele 88 mio. tons mad ud. Cirka ti procent af dem har rod tilbage i dato-mærkningen, der vejleder forbrugerne i, hvornår noget er godt eller skidt. Eller måske mere vildleder i mange tilfælde.
Brugen af dato-mærkningen for nemlig forbrugere til at smide mad ud eller ikke købe produkter, hvor datoen ikke som sådan har betydning. Derfor lægger EU-Kommissionen op til at revidere reglerne på området. Opdateringen ventes at være på plads ved udgangen af i år.
Flere lande har allerede taget hul på glæderne. Herhjemme er et statskontrolleret klimamærke ved at se dagens lys. Et udkast forventes ligeledes at være klar ved udgangen af i år.
I Norge besluttede fødevareindustrien allerede i 2018 at bruge betegnelserne “Bedst før, ofte godt efter” eller “ikke dårligt efter”.
Idéen er, at forbrugerne ikke skal lade sig styre af en dato, men i stedet være i stand til selv at vurderer, om en vare er god eller dårlig.
Det gælder dog ikke de produkter, der kan føre til fødevareforgiftninger, hvis man spiser dem ud over den fastsatte dato, fx kød og fisk.