
Reitan Convenience lancerer et nyt innovationsprogram, Convenience Growth Camp, som samler udvalgte medarbejdere fra syv lande og et internationalt panel af eksperter. Sammen skal de udvikle løsninger på nogle af convenience-branchens største udfordringer – særligt med fokus på bæredygtig vækst.
To af de udvalgte er Anders Fiskbæk Kragh og Tania Hartmann Jacobsen fra Reitan Convenience Danmark.
Convenience Growth Camp bliver et årslangt program, der bygger videre på eksisterende indsatser og har til formål at udvikle og teste nye idéer. Programmet skal bidrage til at forme fremtidens kundeoplevelser og styrke bæredygtige initiativer som en integreret og naturlig del af convenience-branchen
De udvalgte deltagere og et panel af eksperter vil samarbejde på tværs af landegrænser for at skabe konkrete koncepter, forretningsmodeller, produkter og services – alt sammen med potentiale til at transformere både branchen og Reitan Convenience’s butikker.
– Vi står over for en fantastisk mulighed for ikke bare at omdefinere, hvad convenience betyder, men også for virkelig at lede vejen mod en mere bæredygtig fremtid. Vores medarbejdere er kernen i denne rejse, og jeg er utrolig stolt af den entreprenante ånd, der driver os fremad. Med Convenience Growth Camp skaber vi en platform, hvor udvalgte deltagere får mulighed for at tænke stort og forme morgendagens kundeoplevelser. Det handler om at gøre innovation til en naturlig del af det, vi gør – og om at gøre en reel forskel, både for vores kunder og for planeten, siger Mariette Kristenson, CEO i Reitan Convenience.
Fra Reitan Convenience Danmark er Anders Fiskbæk Kragh, Head of Business Development og Tania Hartmann Jacobsen, salgsdirektør, blevet udvalgt til at deltage i programmet.
– Convenience Growth Camp er en rigtig god mulighed for at dele erfaringer på tværs af landegrænser og få nye perspektiver på branchen. Det er fedt at samarbejde med både de andre deltagere og eksperter, hvor vi kan udfordre gamle måder at tænke på og finde nye løsninger. Ambitionen er at skabe tiltag, der gør en forskel – både for forretningen, miljøet og kunderne, siger Anders Fiskbæk Kragh.
For at sikre at de mest innovative og bæredygtige idéer får støtte og vejledning, har Reitan Convenience samlet et ekspertpanel bestående af både interne og eksterne eksperter. Panelet spiller en nøglerolle i at evaluere og vejlede projekternes fremskridt.
Panelet består af:
Ola Jönsson (Coest)
Mathilde Fiksdahl (Sprint Consulting)
Sophie Grindstad (Reitan Retail)
Mariette Kristenson (Reitan Convenience AS)
Roterende gæst (ekstern ekspert med varierende baggrund)
Convenience Growth Camp vil fokusere på to store udfordringer:
Bæredygtig vækst og nye kundeoplevelser – Hvordan kan vi skabe nye koncepter, services eller forretningsmodeller, der ikke kun tiltrækker nye kundesegmenter, men også leverer bæredygtig vækst?
Bæredygtigt forbrug – Hvordan kan vi hjælpe vores kunder med at træffe mere bæredygtige valg og ændre deres forbrugsvaner for at reducere klimaaftrykket?
Kilde: Reitan Convenience