
Plastforsegling bliver anvendt i stor stil. Ikke fordi man nødvendigvis vil gøre brug af plasten mange andre egenskaber, men fordi den netop kan varmeforsegles.
Nu tilbyder amerikanske Cortec Corporation, der er specialister i anti-rust og anti-korrosionsmaterialer, en anden mulighed via deres nyhed; EcoShield Heat Sealable Paper, der, som navnet mere end antyder, kan varmeforsegles
Forseglingsegenskaberne opnår man ved en vandbaseret, klæbende belægning. Når to sider med belægningen presses sammen, og varmes op, dannes en effektiv forsegling.
Trods belægningen kan papiret genanvendes som alt andet papir, og virksomheder selv vurderer, at det i stor stil kan erstatte plast til fx poser, sleeves, etiketmærker og andre områder, hvor plastforsegling er udbredt.