
Et nyt samarbejde mellem Energy Cluster Denmark og Dansk Center for Energilagring (DaCES) skal støtte yderligere op om forskningen i energilagring, der er en af de væsentlige områder, der skal i spil i forbindelse med den grønne omstilling.
I takt med mere grøn, men også fluktuerende strøm, bliver energilagring et vigtigt omdrejningspunkt.
Sammen er vi i stand til at understøtte den samlede forsknings- og innovationsindsats på energilagring, siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.
DaCES samler ny viden og forskning inden for energilagring fra de danske universiteter og videninstitutioner på tværs af teknologi, samfund og uddannelse, og Energy Cluster Denmark er gode til at tage de næste skridt, når virksomhedernes teknologiudvikling skal sikres finansiering og ud på markedet og gøre en grøn forskel.
Med en tydelig arbejdsfordeling får virksomheder, universiteter og videninstitutioner engageret i energilagring og konvertering kvalificeret og kompetent hjælp og støtte, når de har behov for det, siger sekretariatschef Anne Marie Damgaard fra DaCES
Kilde: Energy Cluster Denmark