Flere og flere virksomheder er begyndt at anvende havplast i deres produkter, men nu begynder et nyt begreb at snige sig ind. Ocean-Bound Plastic, eller ofte bare betegnet som OBP.
Men hvad er nu det for en størrelse?
OBP er et udtryk, som den anerkendte amerikanske forsker, Jenna Jambeck, professor ved the University of Georgia fik udbredt via en artikel i Science-magasinet i 2015. Ocean-Bound Plastic er en lidt svært-oversætteligt størrelsen, men dækker populært sagt over den plast, der så at sige er på vej til at blive rigtig havplast.
I sine undersøgelser opdagede Jenna Jambeck, at langt størstedelen af den havplast, der skvulper rundt i oceanerne, oprindelig stammer fra verdens kystområder. Et kystområde defineres hos Jambeck som et område, der strækker sig 50 kilometer ind i landet.
Trods at denne 50-kilometer-zone virker meget lille i forhold til jordens samlede landområder, er zonen hjemsted for over 2 mia. mennesker, og dele er zonen er populære strandområder, som får besøg af voldsomme mængder af mennesker i løbet af året.
Selvom zonen og de 50 km ikke er blevet ophøjet til en standard, så er der stigende opmærksomhed på at få lukket transporten af OBP. Hvis man kan lukke ned for de “plastkanaler”, der transporterer OBP, kan man i stor stil stoppe tilflydning af ny plast til havene.
OBP er kun en mindre del af hele affaldsproblematikken, og Jambecks artikel havde da også endnu større briller på. Tallet for plastaffald, der ender i havet er lidt usikkert. Hovedparten kan dog enes om, at det ligger på omkring otte mio. tons om året.
Affaldsproblematikken er dog langt større. Faktisk kategoriseres hele 31,9 millioner tons affald, der produceres inden for de 50 km kystlinjen, som affald, der har fare for at ende i havet. De mange tons har at gøre med alt lige fra menneskets historie og geografi samt en alvorlig og desværre al for udbredt mangel på affaldshåndtering i alt for mange lande.