Under coronaen har vi i stigende grad måtte handle hjemmefra. Men den øgede e-handel har en skyggeside – retur-procenten på især tøj.
Når varerne sendes retur ligger det gemt en fragt, der ofte kan være langt mere end dobbelt af den første forsendelse. Ofte må tøjet omkring vaskeri og ompakning, før det atter er klar til at blive sendt ud på ny.
Det vil ikke være så stort et problem, hvis returprocenten var som i de fysiske butikker. Her er den nede på 1-2 procent. Men på nettet køber vi lystigt ind af forskellige modeller og størrelser, og mellem 30 og 40 procent ryger retur igen, viser tal fra den svenske del af Postnord.
Når e-handel stiger, betyder det flere transporter. Derefter stiger emissionerne også, hvis du ikke optimerer det hele på nogen måde. Det samme gælder for emballageforbrug, det stiger i takt med e-handel. Det betyder, at emissionerne er større, end hvis du handler i en nærliggende butik, siger Annelise De Jong, forsker i bæredygtigt forbrug ved IVL Swedish Environmental Institute.
Men man skal ikke nødvendigvis blot pege fingre af de købelystne forbrugere, selvom de uomtvistelig sidder med en stor del af ansvaret. Virksomhederne kan dog også hjælpe til. For eksempel ved at blive bedre til at beskrive størrelsen på det tøj, vi køber, og er gratis returnere.
Man kan også gå en helt anden vej, mener Katarina Graffman, antropolog ved Uppsala Universitet. Hun har undersøgt forskellen i folks adfærd, når de handler online sammenlignet med i fysiske butikker. Hun mener, at e-handel skal reguleres mere, for at vi kan tage mere velovervejede valg.
En måde at få folk til at forbruge mindre er at opbygge forhindringer på vejen til at trykke ja og betale. Hvis du ser på e-handel i dag, prøver man at fjerne alle forhindringer. Fra det tidspunkt du kigger, indtil du køber, er der slet stopklodser, men skal gå så hurtigt som muligt, siger hun.
Kilde: svt