
Sidste år blev der sat en rekord for antal pantemballager. Mere end 2 mia. styk kom igennem pantsystemet i løbet af året. Det svarer til, at 5,4 mio. emballager pantes – hver eneste dag.
At der var en rekord under opsejling kunne man ane allerede i juli. Her blev der der pantet mere end 200 mio. flasker og dåser, og dermed var det første gang, at man rundende det tal på en måned.
De flotte tal for 2022 bygger oven på 2021, som var det tidligere rekord. Den nye rekord er næsten 4 procent højere.
– I sommer takkede vi sammen med bryggerierne og vores øvrige bagland danskerne for at pante, så deres flasker og dåser kan blive genanvendt til nye til gavn for klima og miljø. Noget kunne tyde på, at forbrugerne har taget godt imod anerkendelsen af deres indsats, og at de fortsat holder fast i de gode pantvaner, siger Dansk Retursystems administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen.
I 2022 var returprocenten på 92, og dermed ligger det danske pantsystem oppe som et af de allerbedste i verden
Samtidig bygger Dansk Retursystem på en cirkulær økonomisk forretningsmodel, hvor målet er, at alle emballager bærer deres egen omkostning, og Dansk Retursystems udgifter til indsamling, sortering og klargøring af materialerne til genanvendelse modsvares af indtægter, herunder den pris virksomheden får for de genanvendelige materialer.
Kilde: Dansk Retursystem