Den allerbedste vej til at mindske udledning af CO2 fra produkter er at øge det direkte genbrug af dem. Og det skal pilotprojektet Grohe Second Life kaste lys over på armatur-siden. Projektet er målrettet virksomhedens projektkunder og starten er første etape af Fælledby
– Et vigtige udgangspunkt i den grønne omstilling er, at produkterne har høj kvalitet og dermed lang holdbarhed. Men ifølge affaldspyramiden er det også vigtigt, at man i så vidt muligt omfang reparerer og genbruger produkterne før man skrider til genanvendelse. For at understøtte dette har vi etableret et pilotprojekt om tilbagetagning af produkter sammen med Fælledby, siger Christian Pedersen, Leader GROHE Denmark,
Projektet har fået navnet Grohe Second Life og er målrettet virksomhedens projektkunder. Kort fortalt går det ud på, at man tager produkter retur til reparation og geninstallation. De reparerede produkter leveres retur med 2 års garanti. Projektet omfatter en række faser fra installation, vedligeholdelse og uddannelse af Facility Management personale til indsamling, sortering, reparation og geninstallation.
– Vi har lagt vægt på en simpel logistik, som gør det let for vores kunder at være med i ordningen. Vi satser på, at vi snart efter afprøvning og test af ordningen kan introducere den som grundlag for aftaler med fremtidige projektkunder. Og vi håber på, at flere leverandører i branchen vil etablere tilsvarende ordninger, og at vi evt. på et senere tidspunkt kan etablere en fælles tilbagetagningsordning for hele branchen, fortæller Poul Christian Pedersen.
Fælledby er et nyt byudviklingsområde med 2.000 boliger, offentlig skole og plejehjem i København. Om baggrunden for at deltage i pilotprojektet siger projektudviklingsdirektør Martin Baltser fra Fælledby:
– I Fælledby, som ejes af Pension Danmark og By & Havn, lægger vi meget vægt på at realisere visionerne om en bydel med fokus på ressourcebesparende tiltag. Det handler bl.a. om et tæt samarbejde med vores leverandører, så vi mindsker spild af ressourcer og økonomi undervejs. Og vi tænker målrettet i vores valg og brug af materialer, for at nedsætte klimapåvirkningen så meget som muligt, mens vi samtidig bygger i en kvalitet, som er attraktiv og kan holde i rigtig mange år. Det har vi som bygherre en forpligtelse til at efterleve, og derfor er vi meget interesserede i at medvirke i Second Life ordningen, som, hvis den fungerer som forventet, også kan få stor indflydelse på de kommende etaper i udviklingen af Fælledby.
Kilde: Grohe