De fleste forbinder den tyske bilproducent Porsche med superhurtige biler – og så deres umiskendelige lyd af en 6-cylindret boxermotor.
Og sådan skal det også være fremover, mener fabrikker, der har en finger med i spillet i et kommende PtX-anlæg, der er ved at blive bygget i Chile, nærmere bestemt den chilenske del af Patagonien. Her skal vindenergi anvendes til at producere metanol. Altså en ganske klassisk PtX.
Men det stopper ikke her, for metanolen skal danne grundlag for kunstig skabt benzin, såkaldt e-benzin. Hvert eneste led i kæden fra vindenergi til e-benzin koster energi, men det største tab er fra vind til brint. Og havde man stoppet ved den grønne metanol ville det ikke rigtig give mening for den tyske bilproducent.
Bilfabrikken er nemlig i den situation, at 70 procent af samtlige Porsche-modeller, der overhovedet er produceret, stadig triller rundt, og de kører nu engang på benzin. Brændstofprisen bliver nok lidt højt i begyndelsen, men omkring 2026 er forventningen, at prisen at være konkurrencedygtig.
Kapaciteten på det chilenske anlæg vil i 2022 være på 160.000 liter e-benzin. Ikke meget, men allerede i 2024 vil man kunne producere 55 mio. liter og i 2026 ti gange så meget, altså 550 mio. liter. Og foreløbig har Porsche sat sig på det hele. Det meste af det forventes i begyndelsen af blive anvendt indenfor racersporten.
Der er dog et lille hår i suppen, hvis man kigger med klimabriller på øvelsen. Det største marked for det dyre e-benzin vil næppe være i Chile, men i primært i Europa, og her foregår transport, foreløbig, med fossile brændstoffer. Men det skal ikke nødvendigvis fortsat være sådan.
Kilde: NyTeknik