
Energikoncernen SEF, der holder til i Svendborg, er blevet godkendt optage finansiering på basis af grønne obligationer.
Når SEF fremover skal finansiere tiltag, sker det på baggrund af lån, der er finansieret af grønne obligationer. Det er der flere årsager til. Tom Bak, der er økonomidirektør i SEF forklarer, at koncernen har taget stilling og nu i praksis demonstrerer, at man vil den grønne omstilling. Samtidig er der god økonomi i de grønne obligationer. Efterspørgslen er ganske enkel stor efter initiativer, der understøtter den nødvendige grønne udvikling.
Grønne obligationer er defineret ved, at de udelukkende kan finansiere grønne projekter med klare miljømæssige fordele. Det kan til eksempel være projekter inden for vedvarende energi, energieffektivitet, ren transport, bevaring af biodiversitet eller tilpasning til klimaforandringer.
Ved at arbejde med grønne obligationer demonstrerer SEF koncernen, at vi arbejder konstruktivt og målrettet i retning af den grønne omstilling med fokus på klima og bæredygtighed, siger Anders Banke, administrerende direktør i SEF.
Anders Banke forklarer videre, at fondens formålsparagraf udtrykker dette, hvori det bl.a. lyder, at vi skal medvirke til rationel anvendelse af energi og derved bidrage til forebyggelse af klimaændringer.
For at opnå adgang til grøn finansiering og grønne obligationer har Realkredit Danmark vurderet SEF´s seneste årsrapport og fundet at engagementet i miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (de såkaldte ESG Måltal) er så stærkt, at det berettiger til at kunne finansiere med grønne obligationer.
Kilde: SEF